”De centrale elementer er: §  Børnesyn. Det at være barn har værdi i sig selv. §  Dannelse og børneperspektiv. Børn skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse. §  Leg. Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud. §  Læring. Læring skal forstås bredt, og læring sker gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret. §  Børnefællesskaber. Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for. §  Pædagogisk læringsmiljø. Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring. §  Forældresamarbejde. Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring. §  Børn i udsatte positioner. Alle børn skal udfordres og opleve egen mestring i lege og aktiviteter. §  Sammenhæng til O. klassen/ skolen. Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.”

 

Hvordan kommer de fem centrale elementer fra det fælles pædagogiske grundlag til udtryk hos os og bliver omsat i vores hverdag sammen med børnene?

I Løjt børnehus har vi i hverdagen fokus på de 5 centrale elementer fra det fælles pædagogiske grundlag. Dette ser vi bl.a. i de forskellige læringsmiljøer der indbyder til fri leg både ude og inde. Der er mange forskellige muligheder for fordybelse og vi er bevidste om at legen har værdi i sig selv. Den er meningsfuld og en vigtig del af børns udvikling.

Leg, dannelse og læring sker bl.a. i børnefællesskaber. Det at være en del af et fællesskab hvor der dannes venskaber og relationer er afgørende for, at alle børn føler sig set og hørt, samt respekteret for den man er.

Det pædagogiske personale værner om børnenes initiativ, fantasi og virkelyst ved at støtte og guide børnene inden for nærmeste udviklingszone. Dette bl.a. ved, at rammesætte lege hvor børnene sammensættes i legegrupper.

Legegrupperne sammensættes med udgangspunkt i det pædagogisk personales faglige vurdering af børnenes adfærd og behov i forhold til:

• Tilknytning
• Tryghed/utryghed
• Deltagelse
• Positioner
• Venskaber
• Spejlingsmuligheder

Dette stiller krav til barnet om at kunne mestre egne kompetencer og ligeledes give plads til andres ideer, meninger og personlighed.

Børnene anses som kompetente og selvstændige individer, som i fællesskab bliver enig om hvordan legen kan udformes og udvikles. Pædagogen er med på sidelinjen til at rammesætte, yde omsorg, støtte og guide. Der tages udgangspunkt i børnenes perspektiv så de oplever medbestemmelse og lærer at forhandle. Dette åbner muligheden for at inddrage børn, der står uden for legen. Ligeledes er der fokus på børn i udsatte positioner.

Legen er en gennemgående del af hverdagen. Der er mange muligheder for fri leg, hvor børnene har indflydelse på udformningen. Børnene finder sammen i mindre børnefællesskaber og skaber spontane og selvorganiserede lege. De har ofte medindflydelse på, om de vil lege ude eller inde, samt hvilke lege der leges. Inde kan eksempelvis nævnes puderum, dukkekrog, udklædning, spil, Lego, kreative aktiviteter, biler, klodser, magneter, dyr, togbane, lydbøger, ponyer m.m.

I nær tilknytning til legepladsen har vi vores naturværksted med rig mulighed for at udfordre, undersøge og gå på opdagelse i værkstedets mange spændende ting.
Børnehusets naturvejleder har en legende og eksperimenterende tilgang til naturen, hvilket giver børnene lyst til at deltage aktivt og være undersøgende.
Derudover kan også nævnes cykler, mooncars, sandkasse, legehus, boldbane, gynger og klatrestativ. Børnene inviteres til at deltage aktivt i alsidige voksen planlagte aktiviteter og forløb. Her kan nævnes busture til skov eller strand, gymnastik i den lokale hal, kreative aktiviteter, snitteværksted eller madlavning på bål.

Af pædagogiske forløb kan bl.a. nævnes:

• Kunstforløb med besøg på kunstudstilling, samt efterfølgende kreative udformninger med inspiration fra kunstudstillingen, derefter egne udstillinger i institutionen.
• Eventyr forløb med forskellige eventyr som bliver læst, leget, spillet som et skuespil og derefter tegnet.
• Forskellige kulturelle forløb i forbindelse med jul, påske, Løjterlig Lørdag, Kulturnatten m.m.
• Skovuge, hvor de ældste børn er i skoven en hel uge. I løbet af ugen er der masser af lege, svævebaner, vandring i bækken med waders, mad over bål, sporjagt m.m. Det hele ender ud med en flot udstilling, hvor det er børnenes oplevelser der skildres.
• Forårsfest for børn og familier i Løjt Børnehus
• De ældste børn har en aftensfest i børnehaven, her kommer fællesskabsfølelsen virkelig frem. Alle hjælper til og hygger sig denne aften.
• Fællessang for hele institutionen. Her involveres børnene i valg af sange,

Det pædagogiske personale er i alle aktiviteter opmærksomme på at høre barnets perspektiv.

I Løjt børnehus skabes et læringsmiljø, der fører børnene videre i deres sociale emotionelle og kognitive udvikling. Bl.a. i rutine situationer som fx frokost, garderoben og samlingsstund.

Disse rutiner er en betydnings fuld del af børnenes hverdag som fremmer deres

• Trivsel
• Læring
• Udvikling

Almendannelse som vaske hænder før man eks. -spiser sin madpakke mv., ikke tale med mad i munden, hjælpe og vente på hinanden, behandle hinanden på en god og ligeværdig måde m.m. er situationer der øves i hverdagen gennem snakke i gruppen, hvor det at kunne kommunikere, gøre sig forståelig, er vejen til at kunne mestre de daglige situationer de kommer i. Det er for os en vigtig grundsten når det handler om at indgå i relationer med hinanden.

Hvordan skaber vi hele dagen et pædagogisk læringsmiljø, der giver alle børn mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes?

I Løjt Børnehus arbejder vi bevidst og målrettet med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Pædagogerne er opmærksom på den pædagogiske læring i alle situationer og er opmærksom på at give børnene mulighed for at deltage, i et trygt og stimulerende læringsmiljø. Der er fokus på børnene, dannelse, fællesskaber og samspil. Læringsmiljøet kan være både voksenstyrede aktiviteter hvor børnene guides og støttes samt lege på børnenes eget initiativ.
Der skal være plads til medbestemmelse ved at følge op på børnenes ønsker og initiativer. F.eks. når de giver udtryk for at få en bestemt bog læst til frokost/frugt eller når vi spørger ind til børnenes oplevelser efter motoriske legeaktiviteter i idrætshallen.

Det er vigtig for os med faste daglige rutiner. Rutinesituationer organiseres og rammesættes på en måde, der giver børnene overblik og mulighed for initiativ og deltagelse. Vi har i Løjt Børnehus en fast dagsstruktur på alle grupper. Det skaber ro og forudsigelighed for det enkelte barn. Der er plads til justeringer og tilpasninger, så det enkelte barns behov tilgodeses.
Til frokost eller frugt lægges der vægt på genkendelighed (faste pladser, faste rutiner), hygiejne (håndvask), at der er en rolig og behagelig atmosfære, at der bliver talt til hinanden i en positiv og anerkendende tone. Spisesituationen er en god anledning til samtaler omkring madpakker, familien, husdyr, fritidsinteresser o. lign, samt opleve madglæde og at mærke mæthed eller sult. Børnene inddrages og mødes med nysgerrighed, indlevelse og anerkendelse, samt støttes i selvhjulpenhed og får ligeledes stimuleret deres følelsesmæssig tilknytning og sproglige udvikling.
Samling er en fast daglig aktivitet. Børnene har her adgang til et inkluderende
fællesskab hvor alle anerkendes. Vi har fokus på det enkelte barn og fællesskabet. Vi voksne synliggør børnene over for hinanden f.eks. ved at børnene på skift tæller antallet af børn. Hvem er her-hvem er her ikke og hvorfor er de her ikke- hvilket styrker børnenes fællesskabsfølelse.
Der lægges vægt på at samling bliver alsidig således at børnene får de bedste betingelser for læring. Samling giver børnene mulighed for at træde frem og fortælle, samt lytte til andre. Bl.a. ved at fortælle hvad de har lavet i weekenden, hvilke ugedag, måned samt årstid vi har.

Samling kan også bestå af:

• Højtlæsning – historier- bordteater
• rim, remser og sanglege
• massage
• pædagogiske lege, sange m.m.
• øve børnenes adresser, fødselsdag, tælleleg m.m.

Den voksne har ligeledes fokus på at gribe børnenes initiativ, inddrage børnene og iagttage, samt reflektere over børnenes individuelle læreprocesser og handlinger.

 Som tidligere nævnt har vi de sidste 2 år etableret udegruppen ”Bænkebidderne” dels for at tilgodese børnetallet i de enkelte grupper, men også for at samle de kommende Brumbasse børn og allerede der igangsætte socialiseringsarbejdet.

Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring?

I Løjt Børnehus samarbejder vi med forældrene omkring børnenes trivsel og læring. Både som enkelt individ men der er også fokus på hele børnegruppen. De små samtaler i hverdagen når barnet skal hentes eller bringes er vigtige for en åben dialog omkring barnets sociale hverdagsliv, interesser og aktiviteter. Samtalerne er med til at man i fællesskab kan fremme barnets læring, udvikling og dannelse.

Når børnene modtages om morgen er det vigtig for os at hilse på både børn og forældre. Der prioriteres tid til at forældrene kan give nyttige beskeder, som kan have betydning for barnets hverdag i Løjt Børnehus. Vi understøtter børn og forældre i at finde en god rytme for aflevering og hjælper barnet i gang med dagen.
På alle stuer er der en opslagstavle med vigtige informationer om vores hverdag i Løjt Børnehus. F.eks. dagens struktur, ugeplan med informationer om de forskellige planlagte aktiviteter, billeder fra dagens aktiviteter, info om sygdom og fokusområder.
Der afholdes overgangssamtaler, samtaler hvor personalet fra vuggestuen, forældre og den nye primærpædagog fra børnehaven deltager. Inden for de første 6 måneder afholdes der en opstarts samtale. Til disse samtaler anvender vi ”Vækstmodellen”, som forældrene også får til opgave at forberede sig ud fra via et skema. Vi lægger vægt på at forældresamarbejdet er konstruktivt og tillidsfuld da det er det bedste udgangspunkt for et godt samarbejde om barnets trivsel og læring.

Derudover afholder vi en ”førskole” samtale omkring alle kommende skolebørn. Der tales om hvad der arbejdes med i dagtilbuddet og hvordan forældrene kan understøtte barnets læring i hjemmet, ligeledes hvad der skal arbejdes med frem til skolestart. Samtaler udover dette afholdes efter behov.
Der afholdes årligt forårsfest i maj/juni, julehygge i dec. samt forældremøde i september. Til forældremødet tages forskellige temaer op til debat, der vejledes om hvordan forældrene kan bidrage positivt til barnets læring, udvikling og dannelse. Dette kan f.eks. være information om værdien af højtlæsning for barnet eller ideer til at anvende digitale medier. Til forældremødet deltager lærere fra O.klasse på Løjt skole for at informere om opstart i 0 klasse, forventninger og fremtidigt samarbejde.

Hvordan skaber vi et pædagogisk læringsmiljø, der tager højde for og involverer børn i ud-satte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes?

I Løjt Børnehus lægger vi vægt på at skabe et pædagogisk læringsmiljø for børn i udsatte positio-ner. Dette gør vi ved at skabe et fagligt kompetent læringsmiljø, hvor der tages udgangspunkt i det enkelte barns behov, og derudfra skabe en udviklende ramme for barnet.
Vi er bevidste om, at børn er forskellige og skal have mulighed for deltagelse i hverdagen på hver deres præmisser. Fx kan barnet have behov for pauser i løbet af dagen eller have brug for plads og rum til at være i mindre grupper, nogle gange med voksen guidning og støtte. Vi arbejder målret-tet med barnets specifikke udfordringer f.eks. sociale eller sproglige udfordringer. Vi lægger vægt på kvaliteten i interaktionerne børn og voksen imellem, at der opbygges en god relation, samt at barnet bliver mødt med en positiv og anerkende tilgang. Vi reflekterer dagligt over egen praksis, og sørger for, at være på forkant med eventuelle udfordringer.
En god dialog og et godt samarbejde med forældre samt eksterne samarbejdspartnere er af afgø-rende betydning så vi kan skabe de bedste rammer for børn i udsatte positioner. I forbindelse med udbygningen af vores børnehus, har vi etableret ”Pusterummet” som giver det pædagogiske per-sonale mulighed for at gå fra med en mindre gruppe børn, således at de børn der har særlige ud-fordringer for en periode, får en tryg og mindre ramme at agere i. Derved skaber vi de bedste for-udsætninger for at inklusionen lykkedes.

Hvordan tilrettelægger vi vores pædagogiske læringsmiljø for de ældste børn, så det skaber sammenhæng til skolen?

I Løjt Børnehus har vi en førskolegruppe hvor der tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø der skaber sammenhæng til 0. Klasse.
De ældste børn i børnehaven, samles det sidste år inden skolestart i ”førskole” gruppen ”Brumbasserne”. Det er de samme pædagoger der hvert år er ansvarlige for at gøre børnene ”skoleparate”. I gruppen stilles der større og andre krav til børnene, og man tager her udgangspunkt i hvad der kræves for at kunne begå sig i 0 klasse.

Vi samler børnene flere gange i løbet af dagen. Eksempelvis til morgensamling, frokost eller eftermiddags frugt. På den måde får børnene en bevidsthed omkring, at der er ting man ”skal” og ting man selv kan bestemme, ligesom i skolen. I førskolegruppen er der blandt andet fokus på, at sidde stille og lytte til hinanden, at have lyst til at lære nyt og kunne forstå en besked samt handle på den. Ligeledes er der stor fokus på det at ”være en god kammerat”. Respekt og omsorg over for hinanden er noget vi ofte snakker om og vi guider og vejleder børnene når de har brug for det. Vi giver børnene ansvar. f.eks. må der være 6 børn på legepladsen uden en voksen, men kun hvis de honorerer og følger reglerne. Børnene hjælper hinanden i garderoben og rydder op i vores legesager, dermed ønsker vi at skabe en ansvarsfølelse og et ejerskab ift. børnehaven og hinanden.

Vi udfordrer børnene, så de nogle gange kommer til at stå i uvante situationer. Det kunne eksempelvis være at turde rejse sig op til samling og gøre eller sige noget. Være den der finder på noget til fælles lege i hallen osv. På den måde skaber vi robuste, selvhjulpne og selvstændige børn, som er klar til skolen. Vi arbejder meget med selvstændighed og dette omfatter bl.a. konfliktløsning. Vi stiller krav til børnene om, selv at forsøge at løse mindre konflikter og dermed tage ansvar for egne handlinger.

Løjt Børnehus arbejder tæt sammen med Løjt Skole omkring den gode overgang. Brumbasserne besøger ofte skolen og SFO’en. O. klasselærerne besøger også Brumbasserne for at møde børnene inden skolestart. I April afholdes overleveringssamtaler med børnehaveklasselærerne.

Hvordan inddrager vi lokalsamfundet i arbejdet med at skabe pædagogiske læringsmiljøer for børn?

Vi er i Løjt Børnehus meget bevidst omkring værdien af, at inddrage og bruge lokalområdet i det pædagogiske arbejde. Vi har ugentlige bus- og gåture ud i den lokale natur. Vi tager bl.a. til stranden eller i skoven så børnene bliver opmærksomme på hvilke muligheder nærmiljøet tilbyder. I vinterpe-rioden bruger vi 2 gange ugentligt det lokale idrætscenter til forskellige motoriske legeaktiviteter.
Vi støtter op om de lokale arrangementer såsom ”Løjterlig lørdag” og ”Kulturnatten”. Her deltager Løjt Børnehus med forskellige aktiviteter, b.la. Børneløb, små aktivitetsboder m.m.
Hvert år går førskolegruppen ”Brumbasserne” Lucia optog på Løjt ældrecenter. Dette er til stor glæde for både børn, ældre og ansatte.
I september inviteres alle bedsteforældre til bedsteforældredag i børnehaven. På denne dag hygger børn og bedsteforældre sig sammen med morgenbrød, spil og fællessang på legepladsen.
I december måned besøger hele børnehuset, store som små, Løjt Kirke hvor vi sammen synger salmer og hører juleevangeliet.
Løjt Børnehus deltager desuden i den årlige affaldsindsamling i april måned, hvor alle børn og voks-ne samler skrald ind i nærområdet.
Vores legeplads er uden for vores åbningstid åben for alle i lokalområdet. Mange i Løjt Kirkeby gør brug af vores legeplads og værner om dette fristed midt i byen.

Hvordan integrerer vi det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det pædagogiske læringsmiljø?

De enkelte stuer i Løjt Børnehus er indrettet til leg og fordybelse i mindre miljøer. Disse miljøer er inddelt i kategorier som bl.a.; puderum, dukkekrog, bilhjørne, LEGO bord, spillehjørne og tegnebord. Der er ligeledes opstillet sofaer, læsehuler som indbyder til afslapning, hvor der kan læses bøger eller lyttes til musik eller historie i høretelefoner. De forskellige miljøer inspirerer børnene til leg, fantasi, fordybelse og udforskning. Dette for at tilgodese alle børns forskellige behov i løbet af dagen.

Børnene er dagligt ude i minimum 2 timer. Vi har et fantastisk stort udeareal med mange muligheder for sjove og spændende udfoldelser. Legepladsen er opbygget således at den tilgodeser de forskellige aldersgruppers behov for udfordringer med legehuse, sandkasser, gynger, klatrestativer, cykelbaner, kunstgræsbane som alt sammen er med til at fremme børnenes lyst til bevægelse og udfoldelse.

For at tilrettelægge et godt børnemiljø opdeler vi børnene på stuerne i mindre grupper. Vi anvender ofte idrætshallen og vores bus til ture ud af huset, for netop at tilgodese disse grupper og deres behov.
Vi har et højt hygiejneniveau. Vi lærer børnene bl.a. at de vasker hænder efter toiletbesøg, inden madpakker og frugt samt når de har været ude på legepladsen.

Vi har et godt psykisk børnemiljø og et positiv samspil mellem børn og voksne, voksne imellem samt børnene imellem. Dette er kendetegnet ved humor, gensidig respekt og plads til forskellighed. Vi tolererer ikke mobning og værdsætter en god omgangstone. De voksne er rollemodeller, og vi forventer at børnene i deres sprog og handlinger indbyrdes respekterer hinanden og giver plads til forskellighed.

I Løjt Børnehus bliver børnenes perspektiv inddraget når vi iagttager børnene i deres leg og aktiviteter. Vi inddrager børnene i valg af aktiviteter, og børnene er ofte med til at vælge leg eller aktivitet.

 

Pædagogiske mål for læreplanstemaet: 1.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund. 2.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

 

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

• Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Alsidig personlig udvikling
• Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
• Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

I Løjt børnehus er det vigtig at være bevidste om at alle børn er forskellige og har forskellige behov. Derfor er vores læringsmiljøer fleksible og følger barnets alsidig personlige udvikling. Der skal være plads til fordybelse og det er vigtig at føle sig tryg.

Vi vil gerne skabe et læringsmiljø både ude og inde, hvor vi opmuntrer og udfordrer børnene både med forskellige materialer såsom ler, træ, maling m.m. men også med aktive samt engagerede pædagoger.
Det enkelte barn høres, ses og inddrages i dagligdagen så vidt det er muligt. Det er vigtig at give plads til det enkelte barns personlighed, så vi er bevidste om at udfordre børnene til at udforske og erfare sig selv og hinanden på nye måder. Vi guider og støtter børnene inden for nærmeste udviklingszone så de føler sig trygge og har lyst til udvikling og læring. Vi støtter bl.a. den alsidig personlige udvikling i vores læringsmiljøer ved at understøtte børnenes sprog og kommunikation med rim og remser, synge, bordteater, højtlæsning, dialogisk læsning og den frie historie fortælling. Vi øver kropssprog og ansigtsudtryk samt motorik.

I Løjt børnehus vægter vi udelivet højt. Børnene har mulighed for at udfordre sig selv, da vi har en alsidig legeplads med mulighed for, at have fokus på det enkelte barn og barnets behov.

Vi vægter et tæt samarbejde med forældre og pårørende for at give barnet de bedste forudsætninger for barnets alsidig personlige udvikling.

Vi har et tæt samarbejde med PPR som løbende kommer i huset. Vi kan her søge råd og vejledning hvis dette skulle blive nødvendig.

 

Eksempel:

• Vi har fokus på barnets styrker, og viser engegement, humor og glæde sammen med børnene. Vi støtter, opmuntrer og guider børnene inden for deres nærmeste udviklingszone.
• Vi følger børnenes spor og interesse samt opmuntrer dem til at håndtere det de næsten mestrer.
• Vi giver plads til barnets følelser. Vi sætter ord på deres følelser og guider dem i at håndtere dem.
• Vi guider børnene i konflikthåndtering og løsningsmuligheder.
• Vi møder børnene med omsorg og nysgerrighed, uanset alder, køn, sociale og kulturelle baggrund.
• Vi inviterer børnene til aktiv deltagelse i fællesskaber, støtter og vejleder så barnet føler tryghed og deltagelsesmuligheder.
• Vi samarbejder med forældrene om børnenes alsidige personlige udvikling.

 

Tegn:

• Børnene viser tegn på at kunne fordybe sig, er vedholdene og oplever mestring.
• Børnene har en forståelse og respekt for andre, kan håndtere konflikter og sige til og fra.
• Børnene deltager aktivt i fællesskaber på tværs af alder, køn samt sociale og kulturelle baggrunde.
• Børnene lærer at stå frem foran en forsamling, hvilket understøtter barnets selvværd/selvtillid.
• Børnene har en oplevelse af at blive mødt af positive forventninger og anerkendende voksne. De får en følelse af livsduelighed og en god selvværdsfølelse.

 

Pædagogiske mål for læreplanstemaet: 1.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer. 2.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

 

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

• Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Social udvikling
• Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
• Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Alle børn skal være en del af et fællesskab og føle de hører til. De skal gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og vigtigheden af at værdsætte forskellighed. De bliver støttet i at sige til og fra samt mærke efter hvad de vil og ikke vil.

I Løjt Børnehus har vi hele dagen stor fokus på den sociale udvikling. Vi går ind og understøtter det enkelte barn lige der hvor det er i sin udvikling. Der arbejdes med sociale kompetencer i alle aktiviteter og rutiner. Den sociale udvikling udvikles i fællesskaber, hvor barnet oplever medindflydelse, udvikler empati og evnen til at se og forstå andre og deres følelser og handlemåder.

Daglige snakke med børnene om venskaber, hvordan man er en god ven samt hvordan man hjælper hinanden i dagligdagen er med til at holde fokus samt lære om den sociale udvikling. Vi støtter og vejleder børnene i sociale spilleregler via leg og opbygning af relationer.

Pædagogerne er obs. på mobning og dette tolereres ikke i huset. Der bliver lavet trivselsskemaer og vækstmodeller som er med til at give et godt indblik i hvordan det enkelte barn trives. Vi laver daglige iagttagelser og handler derefter, så alle børn bliver set og hjulpet på vej til at agere i gode sociale relationer. Det er vigtig at alle børn er en del af fællesskabet og føler at de hører til. Dette understøtter vi bl.a. med at planlægge legegrupper på tværs af stuerne, opfordre børnene til at udforske nye læringsmiljøer. Vi vægter at der skal være plads og rum til at lege på forskellige niveauer.

Pædagogerne er bevidste om at være gode rollemodeller. Vi har en fælles kultur, hvor vi med tydelige regler og krav viser hvad der skal til for at være i et fællesskab. Vi har fokus på en god og positiv omgangstone, at alle taler pænt om hinanden. Det er vores erfaring at når voksne optræder som gode rollemodeller, har det en positiv effekt på børnenes måde at handle og agere på. Vi hjælper hinanden og alle bidrager med det de kan til det sociale fællesskab i lige netop det læringsrum barnet befinder sig i.

 

Eksempler:

• Vi optræder som rollemodeller, har en anerkendende tilgang og tager os tid til at lytte til børnene. Vi har fokus på at opbygge nære relationer til børnene, samt støtte og hjælpe børnene til at opbygge venskaber i gruppen.
• Vi giver børnene konstruktive redskaber til konflikthåndtering og er opmærksomme på en god omgangstone i huset.
• Vi er ansvarlige for at alle børn bliver mødt med positive forventninger og får mulighed for at deltage aktivt i fællesskabet.
• Vi vil være reflekterende, iagttagende samt gå i dialog med børnene omkring deres perspektiv.
• Vi har ansvaret for at støtte, guide og rammesætte legen, så legen udvikler sig positivt for alle børn.
• Vi er ansvarlige for at inddrage de børn, der eventuelt står udenfor legen.
• Vi samarbejder med forældrene om børnenes sociale udvikling.

Tegn:

• Børnene føler sig anerkendt, respekteret og oplever nære relationer og venskaber.
• Børnene kan håndtere følelser, udtrykke empati og vise respekt for andre.
• Børnene oplever at være aktiv deltagende i fællesskaber og forskellighed ses som en ressource.
• Børnene oplever at have medindflydelse på udformningen af dagligdagen, at blive hørt og taget alvorlig.
• At legen har værdi i sig selv og er grundlæggende for børns sociale udvikling og personlige læring.

 

Pædagogiske mål for læreplanstemaet: 1.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden. 2.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

 

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

• Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kommunikation og sprog
• Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
• Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Sprog er en forudsætning for at kunne udtrykke sig og kommunikere. Vi støtter børnene i at sætte ord på tanker, behov og ideer. De voksne er sproglige rollemodeller og vi interagerer aktivt med børnene. Vi har samtaler som spænder vidt og bredt, vi sætter ord på handlinger, følelser, genstanden og øver rim og remser. Det er vigtig for os at skabe glæden og lysten til at bruge sproget ved at lege det ind. Børn udvikler deres sproglige kompetencer gennem samvær, oplevelse, leg, sang, rim og remser, fortælling, planlagte og spontane aktiviteter i hverdagen.

Vi giver børnene mulighed for at udvikle sproget gennem dagligdagens aktiviteter. Det kan være i garderoben, ved tegnebordet, at danse, synge, male, gå ture, være i naturen, dramatisere, spille rollespil, fortælle, få fortalt historier, i rollelege og meget andet.

Børnene har brug for en voksen der lytter, fortæller og sætter ord på. Vi taler om årstid – hvilke kendetegn er der ved denne årstid, måned, ugedag og forskellige traditioner.

Til samling har børnene mulighed for både at lytte og fortælle. De fortæller f.eks. om en oplevelse fra weekenden og har mulighed for at fremvise noget de har fundet i skoven eller lignende.

Til måltiderne er der ekstra fokus på sprog og kommunikation. Her er der plads til nærvær og samtaler omkring bordene om emner der spænder vidt og bredt. Der er plads og tid til at lytte, fortælle og stille spørgsmål. Til måltiderne kommer børnenes glæde ved højtlæsning og historiefortælling til udtryk. De efterspørger gerne en historie, og her griber vi voksne ofte barnets interesse/spor og benytter os af de mange bøger som regelmæssigt lånes på biblioteket.

 

 

 

Eksempler:

• Vi anvender de understøttende sprogstrategier når vi er i dialog med børnene.
• Vi understøtter børnenes sprog med dialogisk læsning.
• Vi giver børnene plads til at lytte, fortælle og stille spørgsmål.
• Vi skaber mulighed for at lege med sproget med sange, sanglege samt rim og remser.
• Vi er nærværende og skaber positive samspil med børnene.
• Vi samarbejder med forældrene om børnenes sproglige udvikling.
• Vi sprogscreener børnene ved 3 års alderen og før skolestart samt ved 4 års alderen ved behov, så vi kan følge barnets sproglige udvikling.
• Vi giver børnene adgang til bøger, skriveredskaber og papir, så børnene har mulighed for at kigge i bøger, stille spørgsmål, få læst højt og snakke om det bøgerne rummer.

Tegn:

• Børnene bruger et alsidigt sprog og har kendskab til tegn, bogstaver og tal.
• Børnene har erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer som de kan anvende i sociale fællesskaber.
• Børnene viser at de har lyst og glæde ved at kommunikere
• Børnene viser at de forstår hinanden, sig selv og deres omverden.

Krop, sanser og bevægelse

”Pædagogiske mål for læreplanstemaet: 1.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på. 2.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornem­melser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

 

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

• Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Krop, sanser og bevægelse
• Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
• Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Krop og bevægelse er for børn en udviklende metode til at erobre verden. Når børn udvikler deres motorik, udvikles også forudsætningerne for at udvikle sig på en lang række andre områder. Det giver tryghed og selvtillid at kende sin egen krops formåen. Børnene eksperimenterer med deres motoriske færdigheder og begrænsninger. De danner dermed erfaringer og vaner, der også styrker dem socialt, sprogligt og intellektuelt. Børn lærer egne og andres grænser ved at stifte bekendtskab med egen krops grænser og reaktioner. Ved at børnene opbygger en viden og en erfaring med kroppen, øges børnenes evne til at kunne sætte sig ind i andres samt egen kropsbevidsthed.

Vi vil give børnene mulighed for at blive udfordret fysisk og opleve glæden ved at bruge egen krop.

I Løjt Børnehus understøtter vi børnenes krop, sanser og bevægelse i rutiner som af- og påklædning, hvor vi opmuntrer og opfordrer børnene til at prøve – f.eks. tage støvler på, trække ærmet ud af jakken, lyne jakken, tage handsker på osv. Ved afklædning øves at hænge tøjet op på knagen på de korrekte pladser, mv.

I spisesituationer stimuleres børnenes finmotorik når børnene åbner madkasser. Pakker mad ud, hælder vand op, tørre evt. spildt vand op, benytter bestik osv.

Finmotorikken stimuleres også i aktiviteter hvor børnene tegner, klipper, laver perleplader, halskæder, bygger LEGO/togbane/klodser m.m.

Krop, sanser og bevægelse bliver i høj grad stimuleret på vores store udeareal. Her er mulighed for at cykle, køre mooncar, klatre, spille bold, grave, løbe/trille på bakker, gynge, snitte, save og meget mere. Vi har mange legekroge, træer, buske og planter med bær, krydderurter mv. der indbyder til leg og udforskning.

 

 

 

 

Eksempler:

• Vi opmuntrer og opfordrer børnene til vedholdenhed i forskellige motoriske udfordringer.
• Vi sætter motoriske lege, aktiviteter, ture til idrætshallen og ud af huset i gang hvor børnene har mulighed for at løbe, cykle, gå balance, bevæge sig på ujævn terræn m.m.
• Vi er engagerede og viser glæden ved motoriske udfoldelser.
• Vi prioriterer aktiviteter som massage, yoga og afslapning/hvile.
• Vi har et udeareal med mange legekroge/hjørner, frugttræer og buske. Børnene har mulighed for at samle bær, smådyr, sten, pinde, jord, vand, sand m.m.
• Vi understøtter sansestimulering med ture til skov og strand samt laver sansebaner, vandleg m.m.
• Vi støtter op om barnets generelle trivsel, er ude hver dag og serverer sund kost og prioriterer en god hygiejne.
• Vi stimulerer børnenes finmotorik med aktiviteter som klippe, klistre, tegne, male, lave puslespil m.m.

Tegn:

• Børnene viser glæde ved at udfordre og udforske og eksperimentere med kroppen på mange måder.
• Børnene viser glæde ved at bruge kroppen.
• Børnene søger ro og afslapning.
• Børnenes sanser bliver stimuleret.
• Børnene viser fysisk og psykisk sundhed.
• Børnene er fortrolige med deres kroppe, har kropsfornemmelse/kendskab for kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

 

Pædagogiske mål for læreplanstemaet: 1.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling. 2.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

 

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv og science?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

• Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Natur, udeliv og science
• Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
• Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Løjt Børnehus er omgivet af en stor og veltilrettelagt legeplads. Vores tanker med legepladsen er, at der er udfordringer til alle, uanset udviklingstrin og alder. Det er vigtig at der er plads til at gå på opdagelse og udforske de forskellige områder. Vi benytter dagligt vores store udeareal til at undersøge, samle sten, pinde, smådyr og eksperimentere med sand, jord og vand.

Legepladsen består bl.a. af mange forskellige buske, blomster, mudderhul, bålsted, udekøkken og mange hyggelige kroge hvor der er plads til fordybelse.

Der er også indrettet et naturværksted som ligger midt på legepladsen. Vi har ansat vores egen naturvejleder ansat og som dagligt tager børn med i værkstedet hvor han bl.a. understøtter børnenes nysgerrighed og underen i forhold til natur, ude liv og science. I naturværkstedet laves forskellige projekter og forløb hvor børnene får konkrete erfaringer med bæredygtighed, genbrugstanken, natur, og science.

Børnene har rig mulighed for at opleve glæde ved naturen, erfarer og bruger den med alle deres sanser både alene eller sammen med en voksen. Vi understøtter børnenes erfaring med naturen, ude liv og science, når vi sammen med børnene går på opdagelse i naturen, på legepladsen, på ture ud af huset og i vores naturværksted.

Vi har egen bus og tager hver uge på tur til skov eller strand. Her har børnene mulighed for at udforske nye steder og områder.

Vi støtter op om det årlige affaldsindsamling og laver en affaldsudstilling hvor vi sammen med børnene bl.a. undersøger affaldets nedbrydelsestider og konsekvens for dyreliv i naturen.

Vi har hvert år ude-uger, hvor vi tilbringer hver dag ude. Vi går på opdagelse i naturen, sætter fælder til smådyr og studerer og undersøger disse. Vi har forskellige udendørs aktiviteter og laver mad på bål.

Eksempler:

• Vi har et naturværksted hvor det pt. er børnene fra Brumbasserne der bl.a. sammen med vores naturvejleder har rig mulighed for at danne erfaringer med bæredygtighed, genbrugstanker, natur og science.
• Vi har et stort og indbydende udeareal, der sammen med vi voksne giver mulighed for udforskning.
• Vi er engagerede rollemodeller og understøtter børnenes nysgerrighed ved at tilbyde forskellige aktiviteter.
• Vi har ude-uger hvert år, hvor al læring, aktivitet og udforskning foregår ude. Bl.a. madlavning på bål.
• Vi har så og spire projekter.
• Vi samler regnvand til vores planter, solpanel til opvarmning og vindmølle til strøm.
• Vi har årlig affaldsindsamling og bygger af genbrugsmaterialer.
• Vi tager på ture i nærområdet til skov og strand.

Tegn:

• Børnene får konkrete erfaringer med naturen, og begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
• Børnene skal have mulighed for at udforske naturen og udvikle nysgerrighed og underen.
• Børnene har mulighed for at opleve glæde ved naturen året rundt.
• Børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag-virkning og en begyndende matematisk opmærksomhed.
• Børnene opfordres til at vise respekt for naturen, dyr og miljø.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet: 1.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier. 2.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople­velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

 

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

• Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kultur, æstetik og fællesskab
• Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
• Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

I Løjt Børnehus understøtter vi temaet Kultur, æstetik og fællesskaber når vi bl.a. giver børnene kulturelle oplevelser. Vi vil sikre et miljø, hvor børnenes sanser og følelser aktiveres i forskellige former for fællesskaber. De skal opleve egne og andres kulturelle baggrunde, samt stimulere deres fantasi, kreativitet og nysgerrighed. Børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier. Vi vil sikre en legekultur hvor børnene får kendskab til og kan begå sig i forskellige børnelege.

Børnene lærer strukturer og regelsæt, der knytter sig til livet uden for institutionen. Vi vil i institutionen skabe et miljø, hvor børnene føler sig trygge og går hjem efter en dag med gode oplevelser.

Det er vigtig for os at børnene føler et tilhørsforhold til Løjt Børnehus. At de bliver set og hørt samt bliver mødt med navns nævnelse af de voksne som ser det enkelte barn.

Vi tager hvert år til grænselands udstillingen i Aabenraa hvor vi betragter forskellige former for kunstneriske udtryk, f.eks. tegninger, malerier og skulpturer. Den voksne er en engageret rollemodel og ansporer børnene til at vise nysgerrighed og interesse.

Efterfølgende laver vi vores egen kunst med inspiration fra udstillingen, men med plads til fantasi og egen kreativitet. Vi laver derefter en lille kunstudstilling. Vi eksperimenterer med forskellige redskaber og materialer – maling, lim, gips, porcelæn, metal plastic, gummi m.m.

Vi tager mindst 1 gang årligt til teaterforestilling med børnene.

Vi tager regelmæssig på ture til biblioteket hvor vi låner bøger med hjem. Vi deltager lejlighedsvis i forskellige forestillinger på biblioteket.

Vi værner om vores traditioner, f.eks. Jul, Påske og fastelavn. Vi formidler disse til børnene med samtaler, kreative aktiviteter og lege, så børnene får kendskab til disse. Vi indbyder til fællesskaber med faste traditioner som påskeløb/påskefrokost, julegudstjeneste og julefrokost.

Vi afholder årligt vores sommerfest for alle børn og forældre, med forskellige aktiviteter f.eks. sansebane, guldgravning, ansigtsmaling og fællesspisning.

Vi viser forståelse for andres baggrund, værdier og kultur. Vi taler med børnene om dette og får kendskab til at vi alle er forskellige.

Vi afholder årligt bedsteforældredag hvor børnene synger for bedsteforældrene, spiser og laver forskellige aktiviteter sammen.

Eksempler:

• Vi sammensætter børnene i forskellige grupper og fællesskaber.
• Vi værner om faste traditioner som fastelavn, julegudstjeneste, julefrokost, påskeløb og dertilhørende kreative aktiviteter.
• Vi tager på kunstudstilling, i kirke, ser teater og opfører Cirkus Brumbasse.
• Vi besøger regelmæssigt byen bibliotek, for at låne bøger eller deltage i forestillinger.
• Vi tilbyder forskellige materialer og redskaber til brug i kreative aktiviteter f.eks. farveblyanter, lim, tuscher, sakse, maling, vandfarve, papir, karton, ler, træ m.m.
• Vi deltager årligt i byens Løjterlig lørdag med forskellige aktiviteter og børneløb.
• Vi afholder forskellige traditionelle arrangementer f.eks. sommerfest og bedsteforældredag.
• Vi bruger aktivt vores nærmiljø f.eks. kirken, idrætshallen, ældrecentret og brugsen.

Tegn:

• Børnene indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egen og andres kulturelle baggrund, normer, traditioner og værdier.
• Børnene viser kendskab til faste traditioner i Løjt Børnehus.
• Børnene fortæller om forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuer men også som egen aktør.
• Børnene viser interesse for forskellige udtryksformer.
• Børnene er en aktiv del af nærmiljøet.

Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø?

Hvordan dokumenterer og evaluerer vi løbende vores pædagogiske arbejde, herunder sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og de tolv pædagogiske mål?

I Løjt børnehus er evaluering af og refleksion over vores pædagogiske hverdag allerede en stor del af vores daglige praksis i personalegruppen.

Vi justerer og korrigerer vores pædagogiske tiltag og vores tilgang til børnene/gruppen samt vores læringsmiljø, for hele tiden at optimere, strukturere og få mest muligt læring, udvikling og trivsel for børn og voksne. Vi former og udvikler vores pædagogiske praksis.

 

Dette gør vi gennem fagligt velfunderede snakke med de nærmeste kolleger på stuen, hvor vi reflekterer over hvad der virker og hvad der ikke fungerer så godt.

 

Vi har også ofte dialog og sparring med pædagoger fra andre stuer i huset, hvis gode erfaringer og “andre øjne” kan bidrage med nye vinkler.

 

Hver gang vi laver en aktivitet, har en konflikt, laver observationer eller har en bekymring, evaluerer og reflekterer vi over vort læringsmiljø og den aktuelle børnegruppe. Denne evaluering og refleksion foregår selvstændigt eller ofte mundtlig mellem kollegaer, og bliver indimellem præciseret i en evalueringsmodel.

 

Vi arbejder ud fra Vækstmodellen (Marianne Grønbæk) ved bl.a. MUS samtaler, forældresamtaler, overgangssamtaler eller i forhold til børn i udsatte positioner der kræver en ekstra pædagogisk indsats.

 

Vi bruger også ind imellem SMTTE modellen, Mette K. Rasmussen modellen eller andre modeller, til at evaluere vores hverdag og aktiviteter.

Vi laver løbende trivselsskemaer på alle børn, hvor vi fælles på stuen drøfter det enkelte barnets trivsel, udvikling og læring.

 

Vi ønsker en systematisk og udviklende kultur, hvor vi bliver bedre til at dokumentere vores refleksioner samt handle derefter. Derfor har vi udformet vores eget skema til evaluering af Den Styrkede Læreplan, som vi fortsat øver os i at bruge. Det skal dokumentere samt tydeliggøre vores pædagogiske arbejde og sammenhænge mellem det pædagogiske læringsmiljø og de tolv pædagogiske mål.

Dette skema skal på sigt anvendes systematisk til evaluering af aktiviteter, rutiner og andre pædagogiske tiltag. Evalueringsskemaet er udformet således, at forældreinddragelse og børneperspektiv også kommer i fokus.

 

Løbende vil vi arbejde med at tilpasse denne “evaluerings-skabelon”, som gerne skal lette arbejdet med at reflektere og evaluere over vores pædagogiske praksis.

 

Her kan vi med simple spørgsmål svare på konkrete problemstillinger eller “hverdags-pædagogik”, som vi ønsker at fordybe os i og dokumentere arbejdet med. Vi vil gerne, at det giver anledning til gode pædagogiske snakke og overvejelser omkring, at vi også skal blive gode til at evaluere på “hverdagens små mirakler” – al den læring, dannelse og stimulering vi giver børnene gennem hele dagen, og ikke kun i planlagte aktiviteter.

 

Vi ønsker at arbejde kontinuerligt med den styrkede læreplan på stuemøder og p-møder som vi holder hver 14. dag. Evaluering er en løbende proces, og pt. er der afsat 1 time til drøftelse og evaluering af den styrkende læreplan på vores møder.

Her drøftes den pædagogiske praksis, det pædagogiske grundlag samt de tolv pædagogiske mål. Fx kan vi arbejde i grupper, som fremlægger evaluering af det aktuelle pædagogiske fokusområde.

 

Vores faglige “fyrtårnsteam” (vores leder samt 4 pædagoger – vores faglige fyrtårne) mødes efter aftale og forud for møderne, til sparring og refleksion, og de fungerer som tovholdere på processen.

Vi dokumenterer ofte hverdagen og vores aktiviteter/tiltag for forældre (og andre), ved at ophænge fotocollager som viser og beskriver forskellige facetter af børnenes dag. Vi øver os på at dokumentere andet end aktiviteter, ture osv., nemlig ved at synliggøre processer og de ting børnene øver sig på, fx. at klippe efter en streg, lyne jakken, tage støvler på, håndvask, tage flyverdragt på osv.

 

Det kræver en omstilling i den daglige arbejdsgang, at finde tid i hverdagen til skriftlige refleksioner og evaluering af vores læringsmiljø og de tolv pædagogiske mål. Vi ønsker at implementere arbejdet med den styrkede læreplan mere løbende i vores hverdag, og derfor skal vi afsætte tid og prioritere dette arbejde. På den lange bane skal dette arbejde gerne komme alle til gode, både børn og voksne, gennem en velovervejet og pædagogisk planlagt hverdag.