Larverne 0 - 3 år

40 48 22 15

Frøerne 0 - 3 år

24 23 16 45

Lopperne 3 - 5 år

51 25 49 92

Græshopperne 3 - 5 år

23 29 82 42

Brumbasserne 5 - 6 år

51 22 41 49

Ramme for udarbejdelse af den pædagogiske læreplan i vuggestuen

Hvem er vi?

Løjt Børnehus er en selvejende decentral integreret 0 – 6 års institution under Foreningen De danske Børneinstitutioner i Aabenraa Kommune. Løjt Børnehus har til huse i en arkitekttegnet ny bygning som elegant er sammenbygget med ældre moderniseret ejendom, som tilsammen danner de optimale rammer for en udviklingsorienteret børneinstitution.

Dertil har vi en fantastisk dejlig stor legeplads og udeareal med mange muligheder for sjove og spændende udfoldelser. Legepladsen er målrettet opbygget, således at den tilgodeser de forskellige læringsmiljøer samt aldersgruppers behov for udfordringer med legehuse, sandkasser, gynger, klatretræer, cykelbaner, legestativer, kunstgræsbane og meget mere.

I børnehaven er der 80 børn fordelt på 3 stuer. De 2 af stuerne er til børn fra 3 til 5 år. Begge grupperum er bygget i år 2020 og fremstår lyse og venlige. Det 3. stue er til de kommende skolebørn, hvor alderen er 5 til 6 år.

I Løjt Børnehus er der også plads til de yngste børn, idet vi har 2 vuggestuegrupper (Larverne og Frøerne) med i alt 34 børn fordelt på 2 stuer. Til vuggestuen er der tilknyttet 8 pædagoger, 3 medhjælpere og en PAU studerende. Som tidligere nævnt er vuggestuen opdelt i 2 grupper, men der er yderligere mulighed for opdele hver gruppe til en gruppestørrelse på 8 – 9 børn, hvilket fungerer dagligt. Grupperummene er lyse og venlige opholdsrum indrettet med små legemiljøer. Dertil kommer et fælles krybbe/ barnevognsrum samt fælles spændende og kuperet legeplads indrettet til de mindste. Den lille legeplads grænser op til den store legeplads som børnehaven benytter, men som vuggestuen også i perioder gør brug af. Der ud over er der tilknyttet en økonoma som sørger for mad til de mindste.

Alle vores fysiske rammer er i 2020 renoveret med nyt inventar på alle stuer, det samme er gældende for personalets velfærdsfaciliteter.

Pædagogisk grundlag

De centrale elementer er:

  • Børnesyn. Det at være barn har værdi i sig selv.
  • Dannelse og børneperspektiv. Børn på fx 2 og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.
  • Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.
  • Læring. Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.
  • Børnefællesskaber. Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.
  • Pædagogisk læringsmiljø. Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring.
  • Forældresamarbejde. Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.
  • Børn i udsatte positioner. Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter.

Sammenhæng til børnehaveklassen. Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.

Børnesyn, Dannelse og børneperspektiv, Leg, Læring og Børnefællesskaber

Hvordan kommer de fem centrale elementer fra det fælles pædagogiske grundlag til udtryk hos os og bliver omsat i vores hverdag sammen med børnene?

Vi ser de fem centrale elementer som grundlæggende for det pædagogiske arbejde i Løjt Børnehus. Vi arbejder kontinuerligt for at skabe de bedste rammer for børnenes trivsel og udvikling, ud fra vores pædagogiske værdier og menneskesyn, og ud fra de rammer der udstikkes oppefra.

Vores aktiviteter og tiltag i vuggestuen tager udgangspunkt i det enkelte barn og den aktuelle børnegruppe. Vi bestræber os på at finde en balance mellem planlagte voksenstyrede aktiviteter, og den mere frie leg både inde og ude.

Børnesyn og børneperspektiv

Det at være barn har værdi i sig selv og børn har ret til at være børn. Børn har ret til at være forskellige og udvikle sig i eget tempo, med de ressourcer, potentialer og eventuelle udfordringer de har. Børn fra 0-3 år er også små selvstændige individer, der skal lyttes til og tages alvorligt.

Børnene er aktive medspillere for det pædagogiske indhold de oplever i deres hverdag. De skal delagtiggøres ift. alder og udvikling, så de både har indflydelse på planlægning, udførelse og evaluering.

Vi forsøger gennem dagen at følge børnenes initiativ og den retning vi kan fornemme de gerne vil. Det kan ex være i valg af leg (ex lego, sangbog, puslespil osv), læsning af bog – hvad vil barnet gerne snakke om. I pusle-situationen følges ofte barnets interesse for ex et billede der hænger på tavlen ved siden af, og det kan den voksne fordybe sig i sammen med barnet.

Ude på legepladsen eller på tur (ex i skoven), taler vi også om de ting barnet finder og viser frem. Barnets initiativ -> vores opfølgning, uddybning og udbredning af emnet/tingen (farve, antal, begreber osv).

Vi oplever at når vi deler stuen op i mindre grupper, giver det mere nærvær, ro til fordybelse og plads til at se det enkelte barns muligheder og potentialer. Det giver mere fokuseret opmærksomhed til at kunne læse barnets signaler, følge barnets interesse og lytte til/se verden fra deres vinkel.

Når vi taler børneperspektiv, bliver det ved de helt små børn vores bud på, hvad vi tror børnene tænker. Børneperspektiv og barnets perspektiv er to forskellige ting, som vi skal skelne mellem, men begge inddrages i vores hverdag.

Vi ønsker at bidrage til et godt og trygt børneliv med plads til fordybelse, leg og læring, med nærværende og omsorgsfulde voksne og gode relationer med jævnaldrende børn.

Dannelse

Dannelse sker gennem hele livet, og i hverdagen er vi med til at “danne” børnene. Det handler om, hvilke værdier vi anser som vigtige, og som vi ønsker at videregive til børnene. Derfor er det vigtigt, at vi voksne ved, hvad vores værdier er, både individuelt og samlet som institution.

Vores pædagogiske hverdag afspejler, at vi ser stor værdi i fællesskabet. I en ofte individualiseret tid, hvor meget er op til den enkelte, mener vi det er værdifuldt at kunne indgå i, bidrage til og være en del af fællesskabet. At kunne øve sig i at forhandle eller gå på kompromis.

Vi øver os i at synliggøre overfor barnet, hvordan dets adfærd kan have af påvirkning på andre børn (hvis man ex slår bliver de kede af det, hvis man deler sin leg bliver de glade osv.).

Vi øver os på almen “pli”. Sidde pænt ved bordet, vente på tur ved samling osv. – selvfølgelig med forventninger der er tilpasset barnets alder og kompetencer, og med den nødvendige guidning og støtte fra de voksne. Ved samling kan man evt. have de mindste børn på skødet af en voksen, og støtte dem i at sidde stille.

Vi vil gerne være med til at skabe små livsduelige mennesker, der kan begå sig i verden, vise hensyn, give plads til hinanden og forholde sig til sin omverden og agere i denne.

Leg

Leg er en grundlæggende, afgørende og værdifuld del af børns udvikling. Leg er en gennemgående del af vores hverdag, og børnene har rig mulighed for at udforske og fordybe sig gennem legen.

For os er det vigtigt at legen har værdi i sig selv. Gennem legen lærer børnene om verden. I vuggestuen begynder børnene så småt at efterligne vi voksne. De begynder at finde ud af hvordan man agerer socialt ud fra fælles regler og “almen dannelse”.

Det er her børnene er kreative, bruger deres fantasi, lærer at håndtere nederlag, vækker nysgerrigheden og oplever samhørighed.

Børnene oplever meget livsglæde og mange vigtige elementer gennem legen.

Børn har et kæmpe socialt potentiale og lyst til at lege med hinanden – det er den største drivkraft. Kommunikationen med hinanden bliver sat i spil verbalt og nonverbalt, og det at kunne invitere et andet barn med i sin leg, vise sin glæde eller sige fra bliver vigtige elementer i legen. Vores små vuggestuebørn har ofte brug for de voksne til at støtte og guide dem i mange af legens facetter. De har brug for voksne der er nærværende og tæt på dem, da de jo endnu er i begyndelsen af denne proces med at lære at lege. Derfor sidder vi voksne ofte på gulvet i børnehøjde, klar til at igangsætte eller støtte børnene i at legen.

Pædagogen er både rollemodel i den fælles leg med børnene, og kan være facilitator i den mere frie leg. Vi sætter rammen som børnene kan lege i, og viser dem hvordan det er rart at lege sammen.

Læring

Vores hverdag skal tilbyde trygge, omsorgsfulde og støttende rammer, der giver børn mulighed for at lære ud fra nærmeste udviklingszone. Vi voksne støtter, guider og stimulerer, men “skubber” også blidt eller stiller større krav så barnet udfordres tilpas til, at det får mulighed for at lære og dermed udvikle sig.

Læring fletter sig sammen med legen og kan ikke skilles ad i vuggestuehøjde.

Læring sker gennem leg – og legen bliver til læring.

Det kræver engagerede og medlevende voksne, som er nærværende og befinder sig i børnenes øjenhøjde.

Børn – også de mindste elsker at lege og lære. Det er os pædagoger der præsenterer og serverer læring og viden til børnene, i alle forskellige situationer i vores hverdag. Vi skal forsøge at skabe mening for børnene i det vi vil lære dem, sørge for de får succesoplevelser, hvor de oplever at kunne noget.

Når vi fx sidder ved bordet til formiddagsmad snakkes om frugten. Form, farve, størrelse, smag, antal osv. Vi tager ofte udgangspunkt i noget helt konkret – et fælles tredje som vi møder i vores hverdag.

Og vi gentager og gentager, og gør gerne det samme mange gange. Børnene elsker når de ved, at nu kommer det sjove. Det er nu giraffen kommer forbi og “kysser dem” på panden hver gang.

Læring forstås i et bredt perspektiv, og er flettet ind gennem hele vores dag; i interaktioner, relationer, aktiviteter, “rutine-situationer” (pusle, skifte mm.), leg på stuen/ude osv.

Vores pædagogiske overvejelser og refleksioner skal omsættes til hverdagen, og sørge for at alle børn kommer omkring “hele paletten” jvf. alle temaer i den styrkede læreplan.

Læringsmiljøet skal skabe rammer der indbyder til, at barnet kan undersøge, opleve og være nysgerrig og eksperimenterende. Barnet skal turde prøve noget og begå fejl, danne deres egne erfaringer – og prøve igen.

Børnefællesskaber

Barnet deltager i mange fællesskaber. På egen stue, i mindre grupper de voksne laver på stuen, de fællesskaber samt lege børnene selv søger og skaber. Også hele vuggestuen har et fællesskab, ligesom hele Børnehuset når vi er samlet til ex fredags-fællessang.

Børn kan noget vi voksne ikke kan. Børn er dragede af hinanden, og er oftest allerede små meget sociale individer.

Når barnet deltager i en gruppe giver det en naturlig samhørighed, og børnene finder ud af, at det at være social og føle sig som en del af et fællesskab, har stor betydning og værdi.

Når gruppen består af helt små og lidt større børn, spejler de små sig meget i de store. Ganske tidligt vil de små børn gøre det, som de ser de store eller de voksne gøre. Ex. kan et barn på 1 år give sutten til et barn på 8 mdr., som det netop har set et større barn gøre.

I fællesskabet lærer barnet kompromiser, sociale spilleregler osv., og om sig selv kan barnet lære robusthed, engagement, selvværd og selvtillid.

Som pædagogisk personale sætter vi rammen for børnefællesskaberne, som vi mener er centralt for børnenes trivsel og læring, og giver børnene stor personlig og social værdi.

Hvordan kommer de fem centrale elementer fra det fælles pædagogiske grundlag til udtryk hos os og bliver omsat i vores hverdag sammen med børnene?

Vi ser de fem centrale elementer som grundlæggende for det pædagogiske arbejde i Løjt Børnehus. Vi arbejder kontinuerligt for at skabe de bedste rammer for børnenes trivsel og udvikling, ud fra vores pædagogiske værdier og menneskesyn, og ud fra de rammer der udstikkes oppefra.

Vores aktiviteter og tiltag i vuggestuen tager udgangspunkt i det enkelte barn og den aktuelle børnegruppe. Vi bestræber os på at finde en balance mellem planlagte voksenstyrede aktiviteter, og den mere frie leg både inde og ude.

Børnesyn og børneperspektiv

Det at være barn har værdi i sig selv og børn har ret til at være børn. Børn har ret til at være forskellige og udvikle sig i eget tempo, med de ressourcer, potentialer og eventuelle udfordringer de har. Børn fra 0-3 år er også små selvstændige individer, der skal lyttes til og tages alvorligt.

Børnene er aktive medspillere for det pædagogiske indhold de oplever i deres hverdag. De skal delagtiggøres ift. alder og udvikling, så de både har indflydelse på planlægning, udførelse og evaluering.

Vi forsøger gennem dagen at følge børnenes initiativ og den retning vi kan fornemme de gerne vil. Det kan ex være i valg af leg (ex lego, sangbog, puslespil osv), læsning af bog – hvad vil barnet gerne snakke om. I pusle-situationen følges ofte barnets interesse for ex et billede der hænger på tavlen ved siden af, og det kan den voksne fordybe sig i sammen med barnet.

Ude på legepladsen eller på tur (ex i skoven), taler vi også om de ting barnet finder og viser frem. Barnets initiativ -> vores opfølgning, uddybning og udbredning af emnet/tingen (farve, antal, begreber osv).

Vi oplever at når vi deler stuen op i mindre grupper, giver det mere nærvær, ro til fordybelse og plads til at se det enkelte barns muligheder og potentialer. Det giver mere fokuseret opmærksomhed til at kunne læse barnets signaler, følge barnets interesse og lytte til/se verden fra deres vinkel.

Når vi taler børneperspektiv, bliver det ved de helt små børn vores bud på, hvad vi tror børnene tænker. Børneperspektiv og barnets perspektiv er to forskellige ting, som vi skal skelne mellem, men begge inddrages i vores hverdag.

Vi ønsker at bidrage til et godt og trygt børneliv med plads til fordybelse, leg og læring, med nærværende og omsorgsfulde voksne og gode relationer med jævnaldrende børn.

Dannelse

Dannelse sker gennem hele livet, og i hverdagen er vi med til at “danne” børnene. Det handler om, hvilke værdier vi anser som vigtige, og som vi ønsker at videregive til børnene. Derfor er det vigtigt, at vi voksne ved, hvad vores værdier er, både individuelt og samlet som institution.

Vores pædagogiske hverdag afspejler, at vi ser stor værdi i fællesskabet. I en ofte individualiseret tid, hvor meget er op til den enkelte, mener vi det er værdifuldt at kunne indgå i, bidrage til og være en del af fællesskabet. At kunne øve sig i at forhandle eller gå på kompromis.

Vi øver os i at synliggøre overfor barnet, hvordan dets adfærd kan have af påvirkning på andre børn (hvis man ex slår bliver de kede af det, hvis man deler sin leg bliver de glade osv.).

Vi øver os på almen “pli”. Sidde pænt ved bordet, vente på tur ved samling osv. – selvfølgelig med forventninger der er tilpasset barnets alder og kompetencer, og med den nødvendige guidning og støtte fra de voksne. Ved samling kan man evt. have de mindste børn på skødet af en voksen, og støtte dem i at sidde stille.

Vi vil gerne være med til at skabe små livsduelige mennesker, der kan begå sig i verden, vise hensyn, give plads til hinanden og forholde sig til sin omverden og agere i denne.

Leg

Leg er en grundlæggende, afgørende og værdifuld del af børns udvikling. Leg er en gennemgående del af vores hverdag, og børnene har rig mulighed for at udforske og fordybe sig gennem legen.

For os er det vigtigt at legen har værdi i sig selv. Gennem legen lærer børnene om verden. I vuggestuen begynder børnene så småt at efterligne vi voksne. De begynder at finde ud af hvordan man agerer socialt ud fra fælles regler og “almen dannelse”.

Det er her børnene er kreative, bruger deres fantasi, lærer at håndtere nederlag, vækker nysgerrigheden og oplever samhørighed.

Børnene oplever meget livsglæde og mange vigtige elementer gennem legen.

Børn har et kæmpe socialt potentiale og lyst til at lege med hinanden – det er den største drivkraft. Kommunikationen med hinanden bliver sat i spil verbalt og nonverbalt, og det at kunne invitere et andet barn med i sin leg, vise sin glæde eller sige fra bliver vigtige elementer i legen. Vores små vuggestuebørn har ofte brug for de voksne til at støtte og guide dem i mange af legens facetter. De har brug for voksne der er nærværende og tæt på dem, da de jo endnu er i begyndelsen af denne proces med at lære at lege. Derfor sidder vi voksne ofte på gulvet i børnehøjde, klar til at igangsætte eller støtte børnene i at legen.

Pædagogen er både rollemodel i den fælles leg med børnene, og kan være facilitator i den mere frie leg. Vi sætter rammen som børnene kan lege i, og viser dem hvordan det er rart at lege sammen.

Læring

Vores hverdag skal tilbyde trygge, omsorgsfulde og støttende rammer, der giver børn mulighed for at lære ud fra nærmeste udviklingszone. Vi voksne støtter, guider og stimulerer, men “skubber” også blidt eller stiller større krav så barnet udfordres tilpas til, at det får mulighed for at lære og dermed udvikle sig.

Læring fletter sig sammen med legen og kan ikke skilles ad i vuggestuehøjde.

Læring sker gennem leg – og legen bliver til læring.

Det kræver engagerede og medlevende voksne, som er nærværende og befinder sig i børnenes øjenhøjde.

Børn – også de mindste elsker at lege og lære. Det er os pædagoger der præsenterer og serverer læring og viden til børnene, i alle forskellige situationer i vores hverdag. Vi skal forsøge at skabe mening for børnene i det vi vil lære dem, sørge for de får succesoplevelser, hvor de oplever at kunne noget.

Når vi fx sidder ved bordet til formiddagsmad snakkes om frugten. Form, farve, størrelse, smag, antal osv. Vi tager ofte udgangspunkt i noget helt konkret – et fælles tredje som vi møder i vores hverdag.

Og vi gentager og gentager, og gør gerne det samme mange gange. Børnene elsker når de ved, at nu kommer det sjove. Det er nu giraffen kommer forbi og “kysser dem” på panden hver gang.

Læring forstås i et bredt perspektiv, og er flettet ind gennem hele vores dag; i interaktioner, relationer, aktiviteter, “rutine-situationer” (pusle, skifte mm.), leg på stuen/ude osv.

Vores pædagogiske overvejelser og refleksioner skal omsættes til hverdagen, og sørge for at alle børn kommer omkring “hele paletten” jvf. alle temaer i den styrkede læreplan.

Læringsmiljøet skal skabe rammer der indbyder til, at barnet kan undersøge, opleve og være nysgerrig og eksperimenterende. Barnet skal turde prøve noget og begå fejl, danne deres egne erfaringer – og prøve igen.

Børnefællesskaber

Barnet deltager i mange fællesskaber. På egen stue, i mindre grupper de voksne laver på stuen, de fællesskaber samt lege børnene selv søger og skaber. Også hele vuggestuen har et fællesskab, ligesom hele Børnehuset når vi er samlet til ex fredags-fællessang.

Børn kan noget vi voksne ikke kan. Børn er dragede af hinanden, og er oftest allerede små meget sociale individer.

Når barnet deltager i en gruppe giver det en naturlig samhørighed, og børnene finder ud af, at det at være social og føle sig som en del af et fællesskab, har stor betydning og værdi.

Når gruppen består af helt små og lidt større børn, spejler de små sig meget i de store. Ganske tidligt vil de små børn gøre det, som de ser de store eller de voksne gøre. Ex. kan et barn på 1 år give sutten til et barn på 8 mdr., som det netop har set et større barn gøre.

I fællesskabet lærer barnet kompromiser, sociale spilleregler osv., og om sig selv kan barnet lære robusthed, engagement, selvværd og selvtillid.

Som pædagogisk personale sætter vi rammen for børnefællesskaberne, som vi mener er centralt for børnenes trivsel og læring, og giver børnene stor personlig og social værdi.

Pædagogisk læringsmiljø

Hvordan skaber vi hele dagen et pædagogisk læringsmiljø, der giver alle børn mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes?

Det er de voksnes opgave at sørge for, at vuggestuebarnets basale behov er opfyldt. At de er mætte, har ren ble, får sovet det de skal, sørge for at de bliver mødt følelsesmæssigt – så der er god basis for læring, udvikling og trivsel.

I vuggestuen betyder kendte, forudsigelige voksne som udviser ægte interesse og engagement i børnene, en stor faktor for børnenes læringsmiljø.
Vi skal gennem hele dagen sørge for, at børnene støttes og stimuleres i alle facetter (jvf de 6 temaer fra den styrkede læreplan), så de får de bedste forudsætninger for at trives, lære og udvikles, og blive små livsduelige mennesker. Vi arbejder ud fra fast struktur og rutiner på stuen, for at skabe ro, forudsigelighed og genkendelighed for børnene.

Dagen veksler mellem pædagogisk tilrettelagte aktiviteter og den mere “fri leg” på stuen, hvor lege og små aktiviteter kan være initierede af børn eller voksne. Der findes masser af muligheder for læring og udvikling i “at se det store i det små” – i dagligdags rutiner såsom garderobe-, pusle-, spise- og puttesituation. Børnene befinder sig hele tiden og hele dagen i et læringsmiljø.

Der er masser af udvikling, læring og dannelse ved ex at vise hensyn, hjælpe hinanden, vente på tur, sidde pænt og tale lavt. Dette sker gennem hele dagen, og kræver at de voksne er gode rollemodeller, som hele tiden er opmærksomme på at guide og støtte børnene. Vi skal lytte til barnets perspektiv, og være nærværende og nysgerrige på børnene.

Den voksne skaber sprog og kommunikation ved at sætte ord på alt det vi møder på vores vej, sammen med barnet/gruppen gennem hele dagen.
Vi holder samling eller bruger bordet ved ex formiddagsmad til at synge sange, snakke om hvem der mangler i dag, tælle, hvad hedder deres forældre eller have dialog om forskellige emner eller ting børnene er optaget af osv.

Børnene er her mere “skærmede” fra andre ting, og er gode til at fokusere deres opmærksomhed. Derfor er dette et oplagt læringsmiljø, hvor børnene trives, er i ro, det er genkendeligt og forudsigeligt og dette sted danner rigtig god base for læring. Børnene har mulighed for at deltage både ved at observere mere perifert eller være aktivt deltagende. Ofte gentager vi det samme mange gange, hvilket børnene finder stor glæde ved, og som gør at læringen hænger bedre ved.

Vores opdeling af stuen i mindre grupper om formiddagen giver mulighed for, at planlægge aktiviteter og samvær ud fra børnenes alder, interesser og kompetencer. Her opstår et rum for læring, hvor der er mere fokus og opmærksomhed på hvert enkelt barn og fællesskabet i den lille gruppe.
Vi voksne skal lade barnet gøre så meget som muligt selv – og ikke komme til at gøre tingene for dem, men med dem. Gennem hele dagen kan børnenes selvhjulpenhed støttes og stimuleres, selvom det tager tid.

Samarbejde med forældre om børns læring

Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring?

Et godt forældresamarbejde tager udgangspunkt i barnet, og har fokus på vores fælles ansvar for dets trivsel, udvikling, læring og dannelse.
Vi ønsker at skabe en tillidsfuld og tryg relation til forældrene, som forhåbentlig kan danne grobund for gensidig åbenhed.
Vi er i tæt daglig dialog med forældrene, hvor vi ønsker at begge parter deler vigtige informationer som kan have betydning for barnet. Vi er opmærksomme på, at lytte og gribe den viden forældrene har om deres barn, som de jo kender allerbedst.

Vi sørger for så ofte som muligt – helst hver gang i afleverings- og afhentnings-situation at tale med forældrene. Vi spørger nysgerrigt ind til deres morgen/dag/familie osv. Og vi fortæller forældrene om barnets dag i vuggestuen – både hvis der er episoder hvor barnet er udfordret (ex bider de andre børn, er urolig ved samling el.lign.), eller hvordan vi deler stuen op i mindre grupper for at arbejde med forskellige aktiviteter og sociale relationer. Vi fortæller også ofte noget konkret barnet har lavet den dag.
Er der brug for en ekstra indsats omkring barnet evt. i form af talepædagog, fysioterapeut eller psykolog sker det altid i tæt dialog med forældrene.
Indimellem spørger forældrene os til råds om konkrete udfordringer de kan have med barnet, og vi kan sparre med dem om vores erfaringer og tanker omkring det.

Vores opslagstavler og collager med tekst og billeder i indgangen viser og dokumenterer, hvad vi har lavet denne dag eller hvad børnene øver sig på og som vi har fokus på lige nu.
Denne platform giver et konkret indblik i barnets hverdag, og kan danne grobund for samtaler mellem barn og forældre omkring barnets hverdag.

Vuggestuen har også et lille nyhedsbrev “Vugge-news” som supplerer husets fælles nyhedsbrev til forældrene om, hvad der “rører sig” og hvad vi er optagede af i vuggestuen lige nu, hvad forældrene ligeledes kan arbejde med og praktisk info om ex tøj til årstiden.

Ved barnets opstart i vuggestue har vi en samtale med forældrene, hvor vi møder hinanden. Vi afstemmer hvordan barnets indkøring i vuggestuen kan være, viser huset, fortæller om vores hverdag og svarer på spørgsmål.
Når barnet bliver 2 år, eller ved behov, har vi en samtale med forældrene, hvor vi med udgangspunkt i Vækstmodellen kommer ind på bl.a. hvad der går godt, barnets udfordringer og evt. laver en fælles plan.

Når barnet skal starte i børnehave har vi ligeledes en overgangssamtale, med forældrene og den primære pædagog fra vuggestue og børnehave.
Årligt afholdes forældremøder, hvor vi fortæller om vores hverdag eller tager aktuelle emner op. Forældrene får mulighed for at sparre med hinanden, have en dialog med os om det vi arbejder med samt spørge ind til ting de/vi undrer os over.

Forældrekaffe og sommerfest er en mere uformel måde, hvor vi er  sammen med forældre og børn. Her har vi i hyggelige rammer lidt mere tid til at lære hinanden bedre at kende, hvilket styrker relationen mellem os og danner basis for et godt samarbejde.

Børn i udsatte positioner

Hvordan skaber vi et pædagogisk læringsmiljø, der tager højde for og involverer børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes?

I vuggestuen lægger vi vægt på at skabe et inkluderende pædagogisk læringsmiljø, der tilgodeser at alle børn inddrages, og deltager i de forskellige aktiviteter, lege mm.
Ofte tager vi udgangspunkt i fællesskabet, men også i det enkelte barns behov. Alle børn er unikke og har forskellige udgangspunkter og forudsætninger, og alle skal opleve at blive anerkendt og værdsat, udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter.
Dette kan bl.a. gøres ved, at den voksne har gennemtænkt, hvordan legen kan gradueres op eller ned så alle børn får en god oplevelse, ex kan der tilbydes en hånd at holde i.

Vi forsøger kontinuerligt at have øje for hvert enkelt barns trivsel og udvikling, og bl.a. ved at dele stuen op i mindre grupper med få børn og én voksen ex om formiddagen, giver det mere tid til fordybelse og blik for det enkelte barn, hvorved vi sikrer at alle børn bliver set og hørt. Her kan arbejdes målrettet med barnets specifikke udfordringer som kan være sprogligt, motorisk, socialt osv.

Vi er særligt opmærksomme på, om nogle børn har brug for ekstra omsorg eller fokuseret opmærksomhed. I ex samling og spise-situationer er vi dermed bevidste om, hvordan barnet evt. placeres tæt på den voksne, som kan guide og støtte barnet til en god, givende og lærerig oplevelse.

Vi oplever også børn der har det svært når der er “frie rammer”/leg på stuen. Her er det vigtigt, at de voksne sætter dagsordenen for barnet gennem rammer, guidning og struktur. Vi kan også sørge for, at et barn der ikke kan overskue garderobe situationen med mange børn enten kommer først eller sidst ud, så det ikke oplever at stå i kaos.
Til stuemøder udfylder vi i fællesskab på stuen trivselsskemaer for alle børn, og er opmærksomme på, om nogle børn kan have brug for ekstra opmærksomhed på bestemte områder.
Er der udfordringer som barnet har brug for ekstra indsats til, samarbejder og sparrer vi med forældre, fysioterapeut, talepædagog, ressourcepædagog eller psykolog, for at give barnet de bedste betingelser for trivsel og udvikling både her og nu, men også fremadrettet i barnets opvækst.

Vi har stor vægt på kvaliteten i interaktionen mellem barn og voksen, som skabes af tryghed, tillid og omsorg. Børn i udsatte positioner har især brug for nærværende voksne, der kan hjælpe og guide barnet til, at skabe en stabil, struktureret og overskuelig hverdag.
Vi voksne forsøger at udstråle og vise, at alle børn har værdi og er vigtige for fællesskabet. Vi gør opmærksomme på hinanden, hjælper hinanden og er rummelige overfor vores forskelligheder.

Sammenhæng til børnehaveklassen

Hvordan tilrettelægger vi vores pædagogiske læringsmiljø for de ældste børn, så det skaber sammenhæng til børnehaveklassen?

Se læreplan for børnehavedelen

Inddragelse af lokalsamfundet

Hvordan inddrager vi lokalsamfundet i arbejdet med at skabe pædagogiske læringsmiljøer for børn?

I vuggestuen forsøger vi at gøre brug af lokalsamfundet i den grad det er muligt, og giver mening for børn og voksne.
Det er vigtigt for os, at være en aktiv og synlig del af det lokale samfund, så børnene får en oplevelse af at høre til her, kende området og føler sig trygge ved at bruge det.
Vi benytter den lokale hal, SFO, legepladser og by, og vi bruger området omkring institutionen på gå-ben og med de mindste børn i barnevognen.
Med vores ladcykler kan vi komme længere rundt i byen, skoven, stranden og på hele Løjt Land, hvor vi kan færdes i den storslåede natur, og bruge de læringsmiljøer og muligheder den tilbyder i vores område.

Vi har været på besøg hos en lokal bondegård for at se på køer og store maskiner, og vi kan tage en lille flok børn med på indkøb i Brugsen, når vi fx skal handle ind til at så karse eller plante tomater.
Hvert år besøger vi brandstationen, hvor de lokale brandmænd viser rundt i lokaler og biler til stor glæde for store og små.
I december måned er vi til julegudstjeneste i vores kirke, sammen med de andre børn fra Løjt Børnehus.
Et par gange har vi besøgt skolen til ex teaterstykker eller emneuger, når vi synes det passer til vores børnegruppe. Vi har også ex samlet affald i den lille skov bag hallen med gruppen af vuggestuebørn, og snakket med de folk vi mødte på vores vej.

Se i øvrigt læreplan for børnehavedelen.

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

Hvordan integrerer vi det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det pædagogiske læringsmiljø?

Vi forsøger i vores pædagogiske arbejde at være bevidste om, at vores rammer både fysisk, psykisk og æstetisk skal være tilpasset børnenes alder og behov.

Psykisk børnemiljø

Vi ønsker at skabe et miljø, hvor der er rum til at det enkelte barn har mulighed for, at trives og udvikle sig på alle områder. Dette gør vi bl.a. gennem en anerkendende tilgang, hvor barnet har værdi i sig selv, og hvor børn, forældre og ansatte føler sig velkomne.

Ved at sørge for at børnene er trygge og ved, at de har voksne som de kan stole på ser og opfylder deres basale behov, giver det børnene overskud til at gå på opdagelse, lege og lære i vores læringsmiljøer.

Vi har et godt psykisk miljø, hvor det positive samspil mellem børn og voksne er i højsædet, og er kendetegnet ved en god omgangstone med humor, gensidig respekt og plads til forskellighed.

Fysisk børnemiljø

Vi forsøger at tilpasse det fysiske børnemiljø på en sådan måde, at det er dynamisk og foranderligt, og giver plads til, at det enkelte barn kan stimuleres og udvikle sig.

Vi prøver at indrette rummene med skiftende materialer, ting og billeder, som vi ønsker skal appellere til udforskning og fordybelse.

Vores fysiske børnemiljø skal ligeledes gerne invitere børnene til at bruge deres krop aktivt. At der er mulighed for ex at hoppe, gynge, sanse, snurre eller kravle, så barnet også kan lære med og gennem kroppen. Dette er lidt pladskrævende og vi forsøger at skifte lidt mellem de forskellige remedier.

I det fysiske læringsmiljø arbejder vi med at skabe “rum i rummet”, og lave små “zoner” på stuen, for at give bedre forudsætninger for at børnene kan lege og fordybe sig i mindre grupper, evt. efter interesse og alder. Dette giver ofte mere ro, mere nærværende voksne, mindre forstyrrelser og dermed mulighed for, at børnene kan vedholde opmærksomheden og fordybe sig i legen.

Denne opdeling på stuen laver vi ved ex at trække foldedøren for og dele rummet i to. Men vi bruger også møblernes funktion (ex legobord, legekøkken eller tumle-madras), ligesom vi er opmærksomme på de voksnes placering og fordeling på stuen, og evt. ved at den voksne starter en aktivitet/leg.

Lokalet skal være overskueligt og ikke være overfyldt af møbler og legetøj. Vi ønsker at børnene også selv kan ytre, hvad de gerne vil lege med, og ofte at vi vælger en kasse og leger noget fælles.

I Løjt Børnehus har vi en høj rengøringsstandard og et godt indeklima, og stuerne fremstår lyse og indbydende, og der er bl.a. støjdæmpende materialer på borde og i loftet.

Æstetisk børnemiljø

Gennem det æstetiske børnemiljø ønsker vi, at børn og voksne oplever vuggestuen og huset som et behageligt sted at være – vi ønsker at skabe en rar stemning. Dette gør vi bl.a. gennem vores indretning, udsmykning og samværet med børnene, da børn sanser og påvirkes af de rum og rammer der omgiver dem.

Vi forsøger at skabe sammenhæng så vores indretning både inde og ude virker stimulerende og inspirerende på børnene, så de bliver nysgerrige og får lyst til at udforske verden.

For at børnene oplever ejerskab på stuen, kan vi hænge billeder af børnene eller deres kreative produkter, som de selv har været med til at udforme. Dette viser de stolt til forældre og andre.

Eksempelvis planter vi hver sommer frø og planter, som børnene er med til at passe og vande. De smager, dufter, rører og udforsker sanserne i et læringsmiljø, som de selv er med til at skabe.

Det æstetiske børnemiljø er også bestemt af, at vi voksne understøtter børnenes leg, hvorigennem barnet har mulighed for at blive påvirket gennem sine sanser, og får mulighed for at lege og skabe, hvilket faciliterer barnets æstetiske erkendelsesproces.

De seks læreplanstemaer

Alsidig personlig udvikling

”Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.”

 

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.

2.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

  • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Alsidig personlig udvikling
  • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
  • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Temaet Alsidig personlig udvikling (APU) fletter sig på kryds og tværs gennem de øvrige temaer. APU er grundlæggende og danner basis for hele barnets udvikling og læring, som tager udgangspunkt i barnet selv.

Gennem vores læringsmiljø, forsøger vi at udvide barnets erfaringsverden gennem alle vores daglige aktiviteter og interaktioner med børnene. Afgørende er de voksnes relation og tilknytning til barnet, både enkeltvis og som gruppe.

Som tidligere beskrevet danner tryghed og omsorg basis for, at barnet nysgerrigt undersøger og udforsker sig selv og verden. Barnet skal føle sig holdt af og anerkendt. Og når “basen” er på plads, er der overskud til at søge de erfaringer, som barnets udvikling bygger på.

Vi ønsker at barnet udvikler kendskab til sig selv og andre mennesker, og lærer at sætte grænser for sig selv og sige til og fra.

De fleste formiddage deler vi børnene op i små grupper, som passer sammen aldersmæssigt. Dette finder vi meget givende for det enkelte barn, og det giver mere ro og nærvær, samt en følelse af samhørighed med gruppen. Den voksne er mere til stede og fristes ikke til snak med andre voksne. Der er fuld fokus, og man kan sikre, at alle børn bliver set og mødt og får erfaringer i den pågældende aktivitet, som fx kan være læse bog, motorikbane, cykeltur, kreative fremstillinger, klatre på legepladsen osv osv.

Vi bruger ex også bordet ved formiddagsmad som læringsrum, hvor børnene sidder på hver deres stol, og ingen skal kæmpe om at blive set eller hørt. Ofte igangsætter den voksne en sang, bog eller andet.

Børnene lærer om samspillet med andre, ex at vente på tur og lytte til andre. Alle børn viser nysgerrighed, gåpåmod og deres deltagelse i fællesskabet bliver større. Dette læringsrum er roligt og med plads til fordybelse, og vi finder det meget givende for børnene.

Vi forsøger med kærlige og forsigtige puf, at udfordre børnene til at prøve ting af som de er lige ved at kunne. Falder de hjælper vi dem op og “skubber” kærligt endnu engang, og er sikkerhedsnettet til, at barnet kan få succesoplevelser og følelsen af at øve sig og mestre noget (NUZO).

Vi støtter barnet i at fordybe sig og øve at være vedholdende. Nogle børn “zapper” meget fra ting til ting, og har brug for voksenstyring og guidning til ex at lave et puslespil færdigt, selvom det ser at nu hopper et andet barn på trampolin, og det vil barnet også gerne. Dette kræver tid og øvelse, og at barnet støttes i at udsætter sin lyst her og nu.

Barnet skal lære at håndtere modstand og frustrationer, og derved lære at respektere egne og andres følelser.

Social udvikling

”Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.

Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer,
og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn,
til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktivi­teter, ting, legetøj m.m.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.

2.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

  • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Social udvikling
  • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
  • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Vi understøtter barnets sociale udvikling på mange måder.

Allerede ved barnets indkøring i vuggestuen danner vi relationer mellem barn/voksen og forældre/voksen på stuen.

Ved at se, høre og møde barnets behov, og lære det, at når det ytrer sig er der nogen der hører det og reagerer på det. Har det større vuggestuebarn brug for hjælp, øver vi at få barnet til at italesætte dette, og sige det til vi voksne i stedet for at skrige eller græde.

Indimellem ser vi også, at børnene gør som os – de har refleksionsevne og empati til at se, at andre børn kan have brug for hjælp ex i garderoben eller med at få de legesager ned de gerne vil lege med.

De lidt større vuggestuebørn skal øve sig i, at dets egne behov og lyst her og nu kan udsættes. De skal vente på tur og vise hensyn til andre – dette skaber en forståelse for, at andre også har behov og berettigelse til at være her eller have ex den scooter man gerne vil have.

Ved at sætte ord på børnenes følelser, ex rose dem for at vente eller anerkende at de gerne ville have leget med skovlen, og henvise til at se på hvordan et andet barn reagerer på barnets handling, kan vi her appellere til barnets empati. Vi kan styrke børnene i at opøve denne kompetence, som er afgørende i den sociale udvikling og det positive samspil med andre børn og voksne.

Hvis vi oplever at et barn “udelukker” et andet barn, forsøger vi at give barnet en anden vinkel ved ex at sige: “måske vil han gerne lege med dig”?

Et andet ex kunne være ved formiddagsmad og et barn beder om mere brød. Her kan vi bede et andet barn om at sende tallerknen med brød videre. Vi oplever her, at børnene efterhånden bliver opmærksomme på hinanden, og automatisk sender tallerknen videre, uden vi voksne skal opfordre til det.

I hverdagen har vi fokus på det enkelte barn og børnefællesskaber. Dette gør vi gennem vores små grupper om formiddagen, fælles samlinger, spisestunder ved bordet osv., hvor vi viser børnene vigtigheden i at indgå og trives i sociale fællesskaber.

Vi er en gruppe og vi hører sammen, vi behandler hinanden pænt og kan lide at være sammen. Vi skaber gode oplevelser med plads til alles forskellige personligheder – vi har alle vores vigtige og betydningsfulde plads i fællesskabet.

Denne fællesskabsfølelse og oplevelsen af at være en vigtig del af et fællesskab finder vi bl.a. ved godmorgensang, samling, fællessang og disco.

Barnet begynder i sin tid i vuggestuen at danne relationer, hvilket vi som voksne understøtter bl.a. ved at lave de små grupper, hvor vi guider barnet til at aflæse og forstå andre og kunne sige til og fra. Børnene lærer at “forhandle” og indgå kompromiser, og vi hjælper dem så småt på vej i forhold til at løse konflikter. Vi guider børn i at lære de sociale spilleregler, både i leg, aktiviteter og hverdagen.

Ved at sætte ord på børnenes følelser, ex ved at rose dem for at vente, eller anerkende at de gerne ville have leget med skovlen, kan vi appellere til barnets empati. Derved styrker vi børnene i at opøve  kompetencer, og i det positive samspil med andre børn og voksne, som er afgørende i den sociale udvikling.

Vi arbejder i perioder mere intenst med ex emnet følelser, hvor vi hænger billeder op på stuen af børn (evt. børnene på stuen), som er kede af det, glade, forskrækkede, sure osv. Vi øver her med børnene, hvad det betyder hvis man ser sådan ud, og snakker om følelserne forbundet hertil. Dette støtter også børnene i, at lære at aflæse andre børn og gøre det nemmere at være i gruppen.

Vi prøver på stuerne at skabe en fælles kultur, hvor vi med tydelige regler og krav viser, hvad der skal til for at være i et fællesskab. Ex at vente på tur, lytte til andre og udsætte egne behov. Man kan ikke bare hive ting ud af hånden på hinanden, men må vente til tingen bliver fri. Det er ikke mig der skal først ud i dag, det er ikke mig der skal male lige nu, det er ikke mig der skal vaske hænder lige nu. Dette er en læring børnene oplever hver dag, og vi forsøger at lære dem at håndtere de følelser der opstår når man skal lære dette.

Kommunikation og sprog

”Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det
pædagogiske personale.

Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske
personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er
bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at
børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

2.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

  • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kommunikation og sprog
  • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
  • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Vi forsøger i høj grad at skabe vores pædagogiske læringsmiljø i en sådan grad, at børnene ofte mødes af input der stimulerer og opfordrer både børn og voksne til, at lege med og være nysgerrig på at bruge sproget.

Skiftende temaer ca. 1 gang om måneden gør, at pædagogerne “holder dampen oppe”. Vi samtaler med børnene om månedens ord der hænger synligt både på stuen og badeværelset. Vi trækker tråde til månedens tema når vi afholder samling for børnene, når vi går ture (træet er højt/lavt, tykt/tyndt, farver, former osv.).

Fra barnet starter i vuggestue (typisk mellem 8-12 mdr.), forsøger vi at give barnet lysten til sproget og kommunikationen, bl.a. ved at gentage de lyde/ord de siger og være i en kontaktfuld “dialog”.

Vi bruger mange gentagelser, og søger den gode samtale hvor barn og voksen på skift tager tur, og hvor barnet udfordres efter dets udviklingstrin. Vi ønsker at barnet skal være nysgerrig og eksperimenterende ifht. nye lyde og ord, og gennem hele barnets dag både inde og ude, kan vi lege med sproget og have fokus derpå.

Vi forsøger at finde ord og temaer vi ved interesserer og kan fange børnenes opmærksomhed. Vi prøver at være indlevende, engagerede og medlevende voksne, der gør det spændende for børnene at fordybe sig i og have lyst til at udforske og lære nyt.

Vi voksne agerer hele tiden gode rollemodeller og sørger for, at understøtte børnene gennem kommunikative og sproglige interaktioner, og vi er opmærksomme på, at være i tale- og lytte position.

Vi øver også mundmotorik, hvilket er et fundament for sproget. Dette kan vi gøre ved at bruge sugerør eller puste til noget på bordet eller i vand.

Ligeledes deltager alle børn i samling, hvor vores sproglige opmærksomhed er stor; rim/remser, børnene tager tur at vælge ex farven på kjolen (se min kjole), vi sætter ord på vores handlinger, spiller musik med instrumenter, synger mange sange (hvorved rytmen i sproget også stimuleres) osv.

Alle kan være med på hver deres niveau, nogle er meget aktive mens andre er meget iagttagende. Alle er en del af et sprogligt og socialt fællesskab. Det kræver voksen struktur og styring, og voksne til at hjælpe og støtte de børn, der ikke altid har roen til at fokusere.

Vi læser meget sammen med børnene. Det kan oftest samle en flok børn, når den voksne sætter sig på gulvet og fordyber sig med en bog. Vi laver dialogisk læsning, hvor den voksne faciliterer barnet til så vidt muligt, at sætte ord på det vi ser i bogen, og evt. reflektere til noget barnet måske har set udenfor, ex en dumper eller gravemaskine på byggepladsen, som kan sætte en samtale igang.

Vi ved, at børn lærer bedst, når de er aktivt deltagende, og dette forsøger vi at understøtte og stimulere gennem hele barnets dag.

I hverdagen giver vi på mange måder børnene gode erfaringer med at sprogliggøre/kommunikere deres tanker og behov jvf tidligere afsnit.

Ex lille Ib peger på mælken. Den voksne siger: “du vil gerne have mere mælk”? Ib nikker. Den voksne siger: “Uhm, mælken smager godt, mælk er sundt, du må gerne få mere mælk”. Ib smiler og ser tilfreds ud, han prøver at sige “mælk”. Fokus er her på ordet mælk, som den voksne gentager mange gange, og barnet forsøger at gengive ordet så godt det kan.

Vi forsøger at støtte børnene i kommunikation og sprog gennem en anerkendende tilgang, hvor vi ofte bruger læringsstigen, og opfordrer børnene til at bruge sproget, igen ud fra princippet om NUZO, hvor vi udfordrer barnet lige præcis så meget som det kan klare.

Vi er nysgerrige på, hvad barnet vil kommunikere, hvad er barnets intentioner både nonverbalt og verbalt.

Derfor skal vores pædagogiske læringsmiljø understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov, ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber. Det er afgørende for barnets forståelse af sig selv, hinanden og deres omverden, at sproget stimuleres og udvikles.

Krop, sanser og bevægelse

”Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfor­dre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.

Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet
for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al
kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen”.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

2.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornem­melser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

  • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Krop, sanser og bevægelse
  • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
  • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Det er afgørende for børn i vuggestuealderen, at de støttes i og får positive erfaringer med, at det er rart og sjovt at bruge kroppen. Børn mærker verden gennem kroppen – de er ofte nysgerrige og vil gerne eksperimentere, men indimellem kræver det en voksen der kan agere “sikkerhedsnet”, give opmuntringer og kærlige skub, så børnene tør prøve og udfordre sig selv (NUZO).
Gennem glæde og gode erfaringer med kroppen, udvikler barnet troen på sig selv, og lysten til at udfordre og eksperimentere.

Det kan også være selv at kravle op/ned af højstolen, puslebordet, stigen til krybben, sidde i en kasse og kunne mærke sin krops afgræsninger, kravle gennem tunnel, trille ned ad bakken osv.

På samme måde støtter vi børnene i at blive selvhjulpne, og lade dem så meget som muligt selv gøre alt det de kan.

Denne selvhjulpenhed har vi forsøgt at understøtte ved ex at hænge små billeder på alle børns garderobeplads, med billede og tekst der fortæller, at vi øver os i at tage flyverdragten på selv, og selv kravle op/ned for at hente den. Dette er synligt for børnene, men illustrerer også for forældrene hvad vi øver os i og arbejder med, så vi ved fælles indsats kan støtte og stimulere børnene bedst muligt. Dette fokus- og arbejdsområde viste efter nogle uger, at børnene blev mere selvhjulpne, og vi oplevede deres glæde ved at de selv kunne klare opgaven.

I vores tilrettelæggelse af dagen, er det vigtigt, at vi sørger for aktiviteter og læringsrum der appellerer til, at børnene bruger deres sanser og er fysisk aktive. Dette gør vi ved at tilbyde gynge, trampolin, lave kolbøtter på madrassen, snurretop, sansebaner osv. Vi øver også at børnene skal mærke deres krop i ro. Vi laver afslapning med massage, stille musik og tæpper, børneyoga mm. Vi oplever at mange børn også har gavn og glæde af at komme ned i gear og ikke hele tiden være på. At de lærer at mærke efter, at det også er godt for kroppen at kende forskel på aktivitet og ro – og at kroppen har brug for begge dele både for fysisk og psykisk trivsel.

Vi laver ofte sansebaner med masser af taktile stimuli, ved ex at lave sansebaner og sansekasser med forskelligt indhold som børnene kan træde i med bare tæer. Det kan være koldt sand, mos, kastanjer, hårde sten, våde klude, kogt eller rå pasta, græs, savsmuld osv.

For nogle børn er det i starten grænseoverskridende at gå i, men vi oplever, at de efterhånden får mere mod på det – vi vil gerne udfordre sansesystemet og skabe et godt fundamentet for at udforske og eksperimentere med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

Vi laver også “wellness” med fodbad og massage.

De voksne forsøger at være gode rollemodeller, der tager aktivt og engageret del i ex musik og dans, tumleleg på madrassen, leg med bolde, pudekamp, trille ned ad bakken osv.

Ved mange forskellige stimuli og input i vores pædagogiske læringsmiljø tilstræber vi altså, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde, og derved bliver fortrolige med deres krop, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Vi bruger udelivet med de “gratis” glæder det giver, til at stimulere og styrke børnenes sanser og motorik. Vi bruger bakkerne på legepladsen, både til at gå op og ned ad og trille ned ad, hvilket kan udfordre alle børn på hver deres niveau. På ture bruger vi også skovens ujævne underlag, bakker af ex sand eller en høstet majsmark til at kæmpe sig op over. Naturen appellerer rigtig meget til at udforske og stimulere motorik og sanser, hvilket vi er bevidste om når vi planlægger vores aktiviteter. Ved ex tovtrækning eller at slæbe træstammer, vandflasker osv. stimulerer vi børnenes muskel-ledsans.

Også modellervoks, månesand eller bakker med majs, ris, gryn, bønner, vandperler, kartoffelmel osv. bruger vi til aktiviteter ved bordet, hvor børnene kan fordybe sig med hænderne. De største børn kan også øve finmotorik ved ex at klippe med saks eller lave perleplader. Lave puslespil, tegner eller leger med små dyr/dukker.

Vi har også indimellem en smags-dag, hvor børnene prøver de forskellige smage; surt, sødt, bittert, salt og umami, hvor børnene udforsker deres smagssanser.

Læreplanstemaet krop, sanser og bevægelse fletter sig naturligt sammen med de øvrige læreplanstemaer, hvor børnene her lærer gennem og med kroppen. Det stimulerer i høj grad barnets alsidige udvikling, sociale kompetencer, sprog, fællesskab osv.

Natur, udeliv og science

”Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension.

Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

2.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv og science?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

  • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Natur, udeliv og science
  • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
  • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Vi bruger gerne dagligt naturen og uderummet som læringsmiljø for og sammen med børnene. Selvfølgelig er det tilpasset børnenes alder, hvor de største børn sagtens kan være ude i al slags vind og vejr.

Natur, vind og vejr “serverer” så mange indtryk, og både en dag på legepladsen eller en tur i skoven stimulerer børnenes krop, sanser og generelle udvikling.

Når vi er ude graver vi ofte efter regnorm eller vender sten for at finde bænkebiddere. En lille flue på stuen kan også give anledning til vældig snak og interesse fra børnene – der er så meget stort vi kan finde og lære i det små. Der findes enormt meget læring, som vi prøver at inkorporere i vores hverdag og læringsmiljø.

Vi udnytter også gerne de mange vandpytter på vores vej. Vi lader gerne børnene hoppe, undersøge, samle og hælde ud. Med fx vand bliver science også en naturlig del og noget der findes alle steder i vores hverdag. Vi er nysgerrige og undres – hvad sker der når vi hælder vandet ned ad en sliske? Hvor bliver vandet af når vi hælder det ned i sandet?

Vi har i efteråret lavet et forløb med vind og vejr. Det gav meget læring og skønne refleksioner fra børnene.

Vores pædagogiske læringsmiljø understøtter, at alle børn får erfaringer og bliver nysgerrige på natur og udeliv.

Vi voksne udviser glæde ved at færdes ude. Ikke kun er det et ‘tag-selv-bord’ af meningsfyldte oplevelser og indtryk, men konflikterne er også færre – her er højere til himlen, mere ro og plads og frisk luft i lungerne.

Vi ønsker at alle børn aktivt udviser interesse for at undersøge naturfænomener i deres omverden, og får erfaringer og genkender/udtrykker sig om årsag, udvikling og sammenhænge, herunder begyndende matematisk opmærksomhed. Derfor giver vi alle børn erfaringer med naturen og med de voksne som facilitatorer inviterer børnene og vækker deres nysgerrighed til at udforske. Vi kan udfordre tyngdekraften ved at hoppe ned fra forhindringer, trille bolde ned ad bakken i tagrenne-rør, hælde vand i kopper eller kaste ting op i luften.

Ex har vi lavet et eksperiment med vand som er hældt i sandkasse-forme med forskellige ting i, ex plastik dyr eller dublo, som fryses. Hvad sker der når vandet fryser og når det tør op igen? Dette er en spændende proces børn og voksne kan følge, som kan give anledning til undren, mange spørgsmål og svar samt kropslige og sociale oplevelser.

Vi taler ofte om vejret, hvilket tøj skal vi have på og hvorfor.

Vores udeområde har bl.a. små hyggelige kroge, spiselige planter, beplantning, et mudderhul, og rig mulighed for at samle pinde, sten, kigge efter regnorme, snegle og sommerfugle samt eksperimentere med sand, jord, vand og mudder.

Vi laver også hvert forår spire- og såprojekter med børnene, hvor de følger plantens forløb fra lille frø som de sår, passer, for til sidst at blive til en stor plante der kan få blomst eller en tomat/kartoffel der kan spises, og som børnene kan få med hjem eller smage.

Ved at have børnene delt op i små grupper af 3-4 børn når vi ex er ude eller på tur, giver vi børnene plads til at fordybe sig, så de kan udforske naturen i et roligt miljø med fokus på læring, og hvor det er muligt at se og følge det enkelte barns initiativ og interesse.

For at have ekstra fokus på natur og udeliv, har vi i vuggestuen etableret en naturgruppe, hvor 8 børn og 2 voksne (på tværs af stuerne) laver målrettede og tilrettelagte forløb på 2 måneder med netop dette fokus.

Indimellem bruger vi husets naturværksted, hvor der kan laves forskellige projekter og forløb, hvor børnene får konkrete erfaringer med bæredygtighed, genbrugs-tankegang osv. Her er spændende udstoppede dyr og værkstedet emmer af lyst til at fordybe sig i ting som vi har hentet i naturen.

Vi har også lavet en tur med vores vuggestuegruppe, hvor vi samler affald i en lille skov. Dette gav anledning til gode snakke med børn og forældre om, at vi skal passe på vores natur, og hvilke ting der hører hjemme i en skraldespand.

I samspil med de øvrige læreplanstemaer, giver natur, udeliv og science en god base for emner og interesser, som kan bruges til at udvikle og erfare alle andre læreplanstemaer. Vi kan stimulere sprog/kommunikation, bruge krop og sanser, alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer og fællesskab alt imens vi færdes ude og i naturen. Det er uundgåeligt at komme ind over de andre læreplanstemaer.

Kultur, æstetik og fællesskab

”Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og
følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i
hverdagslivet.

Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider
af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og
forstå deres omverden.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

2.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople­velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

  • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kultur, æstetik og fællesskab
  • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
  • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Fællesskab fylder meget i vores hverdag. Vi er både fælles på stuen, fælles i hele vuggestuen og føler samhørighed med hele huset. Det sidste er fredags-fællessang et godt eksempel på. Små og store mødes og synger sammen. Vi ser hinanden, bidrager med sange på skift, vi giver plads og viser hensyn – vi er en del af noget større.

Dette er blevet en fast del af husets kultur, som bidrager med meget andet end kun at synge sange.

Vi forsøger i vores pædagogiske læringsmiljø at lade børnene være skabere af kultur og æstetiske læreprocesser. Vi sætter rammen og lader børnene være kreativt skabende ud fra det niveau de er på. Nogle kan klippe, male med pensel, lime osv. Den voksne skaber rammen, så barnet kan få kreative erfaringer og afprøve, udforske og blive nysgerrige. I vuggestue højde kræver det ofte, at man kan sidde en voksen og 1-2 børn, for at kunne fordybe sig sammen med børnene. Nærmest alle børn elsker at være en del af denne kreativt skabende proces.

Vores aktiviteter tager ofte udgangspunkt i årstider eller kulturelle højtider. Fastelavn, påske, sommer, efterår, jul osv.

Her præsenterer vi børnene for traditioner i huset, og er med til at give børnene en forståelse og viden om, hvilke værdier og indhold vi vægter i vores danske kultur. Dette kan både være kropsligt, sprogligt og kreativt.

Vi giver børnene indtryk gennem ex sange, rim og remser, bøger, bordteater, sang og dans.

Vi arbejder med kreative projekter med forskellige materialer, og børnene begynder i det små selv at forme deres udtryk i de produkter de laver. Vi giver børnene mulighed for, ikke kun at lave faste forudbestemte kreative udtryk, men ønsker også at de selv får lov til at eksperimentere, med ex maling, tegning, vandfarver eller ler. Der er ikke et bestemt resultat, men børnenes proces og deltagelse er vigtig. Børnene oplever stor glæde ved at kunne tage en ting de selv har lavet med hjem til mor og far.

Hvert år holder vi julefrokost, påskefrokost, fastelavnsfest, forældrekaffe osv.

Igen her kan vi trække tråde til de andre læreplanstemaer, hvor vi kan komme hele vejen rundt om barnet, og hvor vi forsøger at støtte og stimulere barnets udvikling gennem alle facetter, gennem tilrettelagte pædagogiske aktiviteter.

Evalueringskultur

Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø?

Hvordan dokumenterer og evaluerer vi løbende vores pædagogiske arbejde, herunder sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og de tolv pædagogiske mål?

I Løjt børnehus er evaluering af og refleksion over vores pædagogiske hverdag allerede en stor del af vores daglige praksis i personalegruppen.

Vi justerer og korrigerer vores pædagogiske tiltag og vores tilgang til børnene/gruppen samt vores læringsmiljø, for hele tiden at optimere, strukturere og få mest muligt læring, udvikling og trivsel for børn og voksne. Vi former og udvikler vores pædagogiske praksis.

Dette gør vi gennem fagligt velfunderede snakke med de nærmeste kolleger på stuen, hvor vi reflekterer over hvad der virker og hvad der ikke fungerer så godt.

Vi har også ofte dialog og sparring med pædagoger fra andre stuer i huset, hvis gode erfaringer og “andre øjne” kan bidrage med nye vinkler.

Hver gang vi laver en aktivitet, har en konflikt, laver observationer eller har en bekymring, evaluerer og reflekterer vi over vort læringsmiljø og den aktuelle børnegruppe. Denne evaluering og refleksion foregår selvstændigt eller ofte mundtlig mellem kollegaer, og bliver indimellem præciseret i en evalueringsmodel.

Vi arbejder ud fra Vækstmodellen (Marianne Grønbæk) ved bl.a. MUS samtaler, forældresamtaler, overgangssamtaler eller i forhold til børn i udsatte positioner der kræver en ekstra pædagogisk indsats.

Vi bruger også ind imellem legemodellen, SMTTE modellen eller andre modeller, til at evaluere vores hverdag og aktiviteter.

Vi laver trivselsskemaer på alle børn hvert halve år, hvor vi fælles på stuen drøfter det enkelte barnets trivsel og udvikling.

Vi ønsker en systematisk og udviklende kultur, hvor vi bliver bedre til at dokumentere vores refleksioner samt handle derefter. Derfor har vi i første omgang udformet vores eget skema til evaluering af Den Styrkede Læreplan, som vi lige nu øver os i at bruge. Det skal dokumentere samt tydeliggøre vores pædagogiske arbejde og sammenhænge mellem det pædagogiske læringsmiljø og de tolv pædagogiske mål.

Dette skema skal på sigt anvendes systematisk til evaluering af aktiviteter, rutiner og andre pædagogiske tiltag. Evalueringsskemaet er udformet således, at forældreinddragelse og børneperspektiv også kommer i fokus.

Løbende vil vi arbejde med at tilpasse denne “evaluerings-skabelon”, som gerne skal lette arbejdet med at reflektere og evaluere over vores pædagogiske praksis.

Her kan vi med simple spørgsmål svare på konkrete problemstillinger eller “hverdags-pædagogik”, som vi ønsker at fordybe os i og dokumentere arbejdet med. Vi vil gerne, at det giver anledning til gode pædagogiske snakke og overvejelser omkring, at vi også skal blive gode til at evaluere på “hverdagens små mirakler” – al den læring, dannelse og stimulering vi giver børnene gennem hele dagen, og ikke kun i planlagte aktiviteter.

Vi ønsker at arbejde kontinuerligt med den styrkede læreplan på stuemøder og p-møder som vi holder hver 14. dag. Evaluering er en løbende proces, og pt. er der afsat 1 time til drøftelse og evaluering af den styrkende læreplan på vores møder.

Her drøftes den pædagogiske praksis, det pædagogiske grundlag samt de tolv pædagogiske mål. Fx kan vi arbejde i grupper, som fremlægger evaluering af det aktuelle pædagogiske fokusområde.

Vores faglige “fyrtårnsteam” (vores leder samt 2 pædagoger – vores faglige fyrtårne) mødes 1 time ugentlig til sparring og refleksion, og de fungerer som tovholdere på processen.

Vi dokumenterer ofte hverdagen og vores aktiviteter/tiltag for forældre (og andre), ved at ophænge fotocollager som viser og beskriver forskellige facetter af børnenes dag. Vi øver os på at dokumentere andet end aktiviteter, ture osv., nemlig ved at synliggøre processer og de ting børnene øver sig på, fx. at klippe efter en streg, lyne jakken, tage støvler på, håndvask, tage flyverdragt på osv.

Det kræver en omstilling i den daglige arbejdsgang, at finde tid i hverdagen til skriftlige refleksioner og evaluering af vores læringsmiljø og de tolv pædagogiske mål. Vi ønsker at implementere arbejdet med den styrkede læreplan mere løbende i vores hverdag, og derfor skal vi afsætte tid og prioritere dette arbejde. På den lange bane skal dette arbejde gerne komme alle til gode, både børn og voksne, gennem en velovervejet og pædagogisk planlagt hverdag.

Tiltag i Løjt børnehus

  • Udarbejdelse af egen evalueringsmodel, så den passer til vores hus
  • Vi har arbejdet med Den Styrkede Læreplan så alle har et kendskab hertil
  • Alle medarbejdere arbejder med evalueringsskemaet
  • Der er afsat tid på personalemøder og stuemøder
  • De faglige fyrtårne mødes en gang om ugen som tovholder
  • Personalet udvikler en faglig selvkritisk tilgang omkring tilrettelæggelse og evaluering af den pædagogiske praksis
  • Vi bliver bedre til at se sammenhænge mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring og dannelse
  • Personalet forholder sig dagligt reflekterende.

Det er vigtig for os, at der er en sammenhæng mellem læringsmiljøet og børnenes læring. Dvs. fokus på det pædagogiske læringsmiljøs betydning for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Hvordan evaluerer vi arbejdet med den pædagogiske læreplan, som skal foretages mindst hvert andet år?

Da vi ser den styrkede læreplan som en dynamisk udviklende proces, under konstant udvikling og justering, ser vi det som en opgradering af vores pædagogiske arbejde. Vi skal hver især bidrage med vores erfaring og viden i en løbende, kontinuerlig proces – ikke kun hvert andet år, men som noget vi tilpasser og evaluerer løbende.

Pt. arbejder vi intenst med læreplanerne og tilpasser og evaluerer til stadighed. Evalueringen kan bl.a. ske på vores pædagogiske lørdag hvert år i januar som et fast punkt, men vil også foregå løbende dels på de pædagogiske aftenmøder, p- møderne, stuemøderne.

Evalueringen skal sættes i system, så vi løbende drøfter den styrkede pædagogiske læreplan. Vi vil kigge på, gennemgå og reflektere over det skriftlige arbejde, der er lavet (vores evalueringsskemaer mm.), og ser derefter på, hvordan det ser ud og stemmer overens ift. sammenhænge mellem vores læringsmiljø og de tolv mål.

Vi evaluerer vores arbejde set ift. målene og de værdier vi har i huset, og vi skal evaluere på de tiltag vi har ift. at skabe en evalueringskultur.

Implementerer vi evalueringskulturen hensigtsmæssigt? Skal vi fortsætte som vi har gjort eller skal vi bruge andre tiltag?

Vi ønsker at drøfte, diskutere og evaluere i de forskellige faglige foraer, både på den enkelte stue, i hele vuggestuen, i børnehaven og i hele huset, hvor vi skal gøre brug af hinandens viden og erfaringer.

Vores leder og de faglige fyrtårne skal have fingeren på pulsen, være opdaterede og spørge nysgerrigt ind til os alle – og gerne stille krav/opgaver, så vi alle får ejerskab af processen og ved hvad der rører sig.

Vi skal forsøge at finde en måde, hvorpå det ikke tager for meget tid fra børnene, men at det kommer til at udmønte sig i en hverdag med pædagogisk og menneskelig kvalitet og indhold, som netop er til gavn og glæde for børn og voksnes trivsel og udvikling på alle planer, da vi ønsker at skabe og udvikle et højkvalitetsdagtilbud i Aabenraa kommune.

Åbningstider

man - tors: 6:40 - 16:40
Fre: 6:40-15:40

Adresse

Løjt Børnehus
Kirketoften 9,
Løjt Kirkeby
6200 Aabenraa

Email

lm@aabenraa.dk

Telefon

73 76 87 57

Et Rummeligt børnehus