Larverne 0 - 3 år

40 48 22 15

Frøerne 0 - 3 år

24 23 16 45

Uglerne 0 - 3 år

21 78 23 31

Lopperne 3 - 5 år

51 25 49 92

Græshopperne 3 - 5 år

23 29 82 42

Brumbasserne 5 - 6 år

51 22 41 49

Natur, Naturfænomener og Science i Løjt Børnehus

Som tidligere nævnt er det politisk besluttet, inden for dagtilbudsområdet i Danmark, at der skal endnu mere fokus på læreplanerne – den styrkede læreplan.

 I den forbindelse er Science (naturvidenskab) indskrevet som et tema under Natur og naurfænomener som er et af de i alt 6 læreplanstemaer.

I Løjt Børnehus har vi selvfølgelig fokus på alle 6 læreplanstemaer, men i forbindelse med netop natur, udeliv og science, har vi valgt at udnytte nogle af de muligheder, vores rammer giver.

Vores egen naturvejleder planlægger sammen med de enkelte børnehavegrupper forskellig forløb, som enten foregår i vores naturværksted, på legepladsen eller på ture i den omkringliggende natur (skov, strand, marker mv) med vores egen bus eller i vores ladcykler. Vores naturinteresserede pædagoger i vuggestuen arbejder ligeledes sammen med naturvejlederen, for derigennem at inspirere og udvikle hinandens kompetencer.

Hvad er det så vi går og laver ”derude”.

Naturen er et mangfoldighedshorn af oplevelser, lyde og lys som bombarderer vores sanser så ”håret stritter i alle retninger”.

Vi skal undres og undersøge, smage, dufte og stille 1000 spørgsmål, som vi sammen med børnene vil finde svar på.

Hvor er stjernerne om dagen.?

Hvor kommer regnen fra.? 

Hvordan kan en larve blive til en sommerfugl.?

Eller hvorfor er der så mange sten på stranden.?

Mange spørgsmål som der skal findes svar på

Nu var det nemmeste jo bare at fortælle børnene svaret, men lærer de så noget. Nok ikke, må den korte version være. Børn lære bedst ved selv at ha fingrene i, eller mærke det i hele kroppen.

 Vores opgave er at understøtte børnenes egne færdigheder, kompetencer og sammen finde løsninger og svar som de kan forholde sig til og som gir mening for dem.

”Hvor kommer stenen fra.? ” og straks er vi rejst 2,5 millioner år tilbage i tiden til den første istid, og så er kimen lagt til et nyt projekt hvor leg og læring går hånd i hånd.

Hvad er istid, – hvordan er stenen kommet med – hvor kommer den fra – hvor gamle er de. Spørgsmålene stå jo nærmest i kø her, og der skal findes mange svar og tænkes mange tanker. 

Hvor gammelt er træet.?  spørger Peter til det væltede træ i skoven. Måske 250 år svarer den voksne. Min morfar er også gammel, siger Peter så 10 min efter. Dette er en typisk samtale mellem børn voksne når vi er på skovtur.

Peter spøger, og får et svar, ” 250 år ”. Det er nok for abstrakt for Peter, men han ved at morfar er gammel, så de er nok lige gammel. Så her skal findes en læringsmodel som Peter kan forholde sig til.

Så skærer vi måske en skive af stammen som vi tager med hjem, så vi lærer at aldersbestemme det, finder den årring på træet som passer til Peters alder og den der passer til Morfar. Nu er tidsperspektivet sat lidt i system, og Peter kan med egne øjne se hvor han er, hvor Morfar er og hvor træet er, helt enkelt.

Længe leve naturvidenskaben og velkommen i Naturværkstedet i Løjt Børnehus både for de store og små.

Åbningstider

man - tors: 6:40 - 16:40
Fre: 6:40-15:40

Udvidet åbningstid kan tilkøbes fra kl. 06.00. Kontakt venligst Løjt Børnehus for at høre nærmere.

Adresse

Løjt Børnehus
Kirketoften 9,
Løjt Kirkeby
6200 Aabenraa

Telefon

73 76 87 57
21 53 28 18

Et Rummeligt børnehus